16. november 2019
Når jeg bliver inviteret, siger jeg ja tak, hvis jeg har tid - og det er ikke altid, at jeg på forhånd ved, om der kommer andre, fortæller Kristian Hegaard. Foto: Kenn Thomsen
Når jeg bliver inviteret, siger jeg ja tak, hvis jeg har tid - og det er ikke altid, at jeg på forhånd ved, om der kommer andre, fortæller Kristian Hegaard. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eneste kandidat til valgmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eneste kandidat til valgmøde
Fredensborg - 12. juni 2019 kl. 05:38
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under ramadanen blev Kristian Hegaard inviteret til et valgmøde i Egedalshallen i Kokkedal, hvor han som den eneste folketingskandidat skulle fortælle om sin politik.

arrow Læs også: Nydansk valgmøde havde kun én inviteret kandidat

Mødet var arrangeret af det nydanske miljø i Kokkedal, men Kristian Hegaard oplevede det ikke som en målrettet kampagne for at give Det Radikale Venstre flere stemmer i det nydanske miljø.

- Hver gang jeg møder nogle, der inviterer mig ud for at fortælle om min politik, siger jeg ja tak, hvis jeg ikke har andet i kalenderen. Det synes jeg ikke, at der er noget nyt i. Jeg har også været inviteret til Bredegaard, Blindecentret i Fredensborg, hvor der var nogle partier, der ikke deltog. Vi var fire partier, forklarer det nyvalgte folketingsmedlem og tilføjer, at han ofte siger ja til arrangementer uden at vide hvilke kandidater, der deltager.

- Jeg har heller aldrig fået invitation til at holde tale hos en fagforening eller lignende den 1. maj, og det synes jeg er helt op til dem at vurdere, hvem de vælger at invitere, tilføjer han.

I ghettoområder som Gjellerup og Voldsmose har Radikale oplevet markant stor fremgang i stemmetallene, men det er ikke tilfældet i Kokkedal eller Nivå, hvor fremgangen i runde tal kan sammenlignes med 2011, hvor Radikale Venstre også fik et flot valg.

I pinsen har flere medier skrevet artikler om nydanske eller muslimske foreninger, der har opfordret sine medlemmer til at stemme på kandidater fra Enhedslisten og Radikale Venstre, hvilket i nogle områder har givet en markant fremgang til de to partier.

Artiklen er rettet. I den første version fremgik det, at Kristian Hegaard var eneste kandidat også på blindecenter Bredegaard, men på det punkt talte journalisten og Hegaard forbi hinanden under interviewet.

grafik køb billede