19. juli 2018
- Det er spændende, fordi man har så stor en indflydelse på andres liv, og man kan være med til at gøre andres liv meget bedre, siger Alin Iskandar om drømmejobbet som læge. Foto: Allan Nørregaard
- Det er spændende, fordi man har så stor en indflydelse på andres liv, og man kan være med til at gøre andres liv meget bedre, siger Alin Iskandar om drømmejobbet som læge. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drømmen presser karaktersnittet i vejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmen presser karaktersnittet i vejret
Fredensborg - 09. juli 2018 kl. 04:24
Af Camilla Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var i høj grad en adgangsbillet til drømmeuddannelsen, der motiverede Alin Iskandar fra Nivå til at blive den superstudent, som hun med et gennemsnit på 12,8 nu kan kalde sig.

Alin Iskandar vidste, at hun allerede fra dag et på Espergærde Gymnasium skulle gøre et godt indtryk på lærerne og imponere dem, hvis hun skulle sikre sig top-karakterer.

arrow Læs også: Studenter belønnet med legater

- Lærerens førstehåndsindtryk betyder rigtig meget. Det er allerede her, man bliver vurderet, og det er svært at ændre det indtryk senere i forløbet, mener den 19-årige student.

Valget af strategi er forskellig fra andre elever, der venter med at præstere til 2. eller måske 3.g, hvor mange af de endelige karakterer bliver givet. Det er en dårlig strategi, synes hun. Især hvis man har en ambition om at skulle have opnået et himmelhøjt karaktergennemsnit, den dag studenterhuen placeres på hovedet.

Lettet
Det er på mange måder en lettet student, der åbner dørene i hjemmet på Valmuens Kvarter i Nivå til et interview. En ung kvinde, hvis verden virker helt uvirkelig, fordi tre år med benhårdt arbejde, succeser og bekymringer nu har vist sig at have båret frugt.

Hun er netop blevet student med et karaktergennemsnit på 12,8 fra den naturvidenskabelige linje. Dermed har hun fået det højeste snit i sin klasse, og det siger ikke så lidt. Klassen, der blandt andet har faget bioteknologi på A-niveau, har nemlig det højeste gennemsnit på Espergærde Gymnasium.

Men vigtigst af alt har hun med de høje karakterer fået en adgangsbillet til en fremtid, hun slet ikke kan forestille sig at være foruden.

Medicinstudiet
Alin Iskandar har altid haft en interesse for medicinstudiet og lægefaget. Og vil man ind på medicinstudiet på Københavns Universitet kræver det et karaktergennemsnit på 11,2. Det er i høj grad det, der har været grobund for hendes stålfaste vilje og disciplin igennem gymnasiet.

- Jeg synes, det er helt surrealistisk lige nu. I tre år har jeg presset mig selv. Hvis der for eksempel var en dag i læseferien, hvor jeg slappede lidt for meget af, var jeg nervøs for, at det ville gå ud over mit gennemsnit. Hvad nu hvis det ville ændre det sidste decimal, der skulle til for at komme op på de 11,2. Det ville være helt forfærdeligt, fortæller hun.

Med et karaktergennemsnit på 12,8 har hun sikret sig en plads på studiet i København, og derfor føler hun, at en byrde er løftet fra hendes skuldre.

- Jeg synes, at alle fagene på medicinstudiet er spændende. Menneskekroppen, hjernen, kontakten til patienterne, teknologien. Hun opremser emnerne ivrigt, alt imens hun har svært ved at beslutte sig for, hvad der er mest spændende.

Gymnasiefaget bioteknologi har allerede givet en smagsprøve på nogle af fagene på medicinstudiet. Alin Iskandars afsluttende eksamen var desuden i AT - almen studieforberedelse, hvor hun i et projekt dykkede ned i stamcelleforskning - og i øvrigt scorede et 12-tal for det.

- Der er så meget udvikling inden for medicinstudiet, teknologien og forskningen. Man bliver hele tiden klogere, og det fede ved lægefaget er, at man aldrig bliver færdiguddannet, siger hun entusiastisk.

I gymnasiet valgte hun at hæve engelsk fra B-niveau til A-niveau, fordi det klæder hende på til at forstå de mange engelske tekster, man som studerende støder på. Det gjorde samtidig, at hun blev student med et ekstra A-fag, og derfor må hun gange sit gennemsnit op.

Hun glæder sig til at få endnu mere viden på Københavns Universitet.

Ørevoks
Alin Iskandar er klar over, at medicinstudiet kræver rigtig meget udenadslære og terperi.

- Man er nødt til at kende fagenes indhold til punkt og prikke, fordi det ikke går at mangle viden, når man som læge står over operationsbordet, siger hun.

Hun har en stor tro på, at hun nok skal klare udenadslæren. Især fordi den skal bruges til at hjælpe andre mennesker.

- Det ville være så vildt at være med til at gøre andres liv meget bedre, og jeg synes den store indflydelse, man har, er rigtig spædende, siger Alin Iskandar.

Hun fik allerede prøvet jobbet af i 9. klasse, hvor hun var i praktik hos sin praktiserende læge. Mest af alt fandt ud af, at hun ikke er sart. En øreskylning fik hende til at forundres over menneskekroppen.

- Jeg prøvede at skylle en gammel mands øre. Det er utroligt, hvor meget ørevoks, der kan være i et øre, siger hun lidt forbløffet.

Fejret
Alin Iskandar havde ikke lyst til at køre med rundt i studentervognen i sidste uge. Hendes flotte resultat blev fejret med en studenterfest for venner og familie derhjemme i Nivå, ligesom hun var rundt til en masse studenterfester hos vennerne.

- Der har været nok at se til, efter jeg blev student. Ugen er gået med studenterfester, og det har været dejligt ikke at have eksamener og læsning hængende over hovedet,

Foran hende venter en sommer, der nok skal nydes med en familie-tur til udlandet, men til september kaster hun sig forhåbentligt over medicinstudiet.

- Jeg vil bare gerne starte så hurtigt som muligt, siger den nyudklækkede student.

arrow Se billederne af de smukke, unge mennesker
29. juni 2018 kl. 15:41 Opdateret: kl. 15:41
arrow Her er de 350 dimittender fra Espergærde Gymnasium & HF
29. juni 2018 kl. 14:39 Opdateret: kl. 14:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk