20. oktober 2021
Hjemmeplejen i Fredensborg Kommune har i mange år været drevet for 10 procent færre penge end omegnskommunerne, og det har jævnligt været til diskussion, men politisk er det set som et udtryk for en veldrevet hjemmepleje.  I byrområdet Fredensbor g har der længe været problemer, som har udløst påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed - og det arbejdes der på at få løst..
Hjemmeplejen i Fredensborg Kommune har i mange år været drevet for 10 procent færre penge end omegnskommunerne, og det har jævnligt været til diskussion, men politisk er det set som et udtryk for en veldrevet hjemmepleje. I byrområdet Fredensbor g har der længe været problemer, som har udløst påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed - og det arbejdes der på at få løst..
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det lysner på Skovgården - men et andet sted skruer tilsynet bissen på....

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Det lysner på Skovgården - men et andet sted skruer tilsynet bissen på....

Skovgården er ved at rejse sig fra klageregnen og opfylder punkt for punkt kravene i en handlingsplan. I Fredensborg døjer hjemmeplejen med påbud efter medicinfejl.

Fredensborg - 16. september 2021 kl. 05:25
Af Steffen Slot

Alle borgere får en velkomstpjece. Den første hverdag efter indlæggelse bliver borgeren vurderet af en terapeut, og der påbegyndes en træningsplan.

Hver uge er der et møde, hvor den enkelte borgers forløb evalueres. Inden borgerne skal udskrives, bliver der holdt et møde cirka en uge forinden. Deltagere er pårørende, kontaktperson, visitator og terapeut.

arrow Læs også: Regnefejl er tidlig julegave: Penge tilbage til 30 beboere på plejehjem

En farmakonom er ansat til at kvalitetssikre medicindosering og udlevering.

Det ovenstående er fem punkter, der nu er gennemført i en stor handlingsplan for Skovgården. Rehabiliteringsafsnittet er nu for alvor ved at komme på højkant efter en barsk periode.

Handleplanen er lagt efter sommerens kritik fra mange borgere, der har oplevet forløb med dårlig pleje, mangelfuld genoptræning og dårlig rengøring. Siden åbningen af Skovgården har 12 medarbejdere opsagt deres stilling ud af en samlet medarbejderstab på 46 medarbejdere, og der har været klager fra 15-16 borgere. Efter et udbrud af Covid-19 i januar, hvor 60 procent af medarbejderne var syge, faldt sygefraværet i foråret til cirka 15-18 procent og var i maj måned under 10 procent - det var omtrent det tidspunkt, at mange borgere stod frem med deres klager over stedet. Siden den 16. august har kommunen dog ikke modtaget nye klager over stedet.

Den seneste status på handleplanen blev diskuteret mandag i Social- og Seniorudvalget:

Fakta
  • Fredensborg Kommune har netop offentliggjort en tilfredshedsundersøgelse, der viser en generel høj tilfreds med plejecentrene.
  • Det sker efter en sommer, hvor der har været kritik af Skovgårdens rehabiliteringsafsnit, imens tilsynsmyndigheder giver påbud til hjemmeplejen i Fredesborg.

- Vi har lagt en handleplan, og vi kan se, at der bliver fulgt op på tingene og at handleplanen punkt for punkt bliver gennemført. Jeg er selv glad for, at velkomsten af borgerne er sat i system, og at der sker en afstemning af forventningerne og en klarhed over, hvad borgerne kan forvente af opholdet, siger Hans Nissen, formand for Social- og Seniorudvalget.

Risiko for politianmeldelse

Imens Skovgården er på vej ud af den meget turbulente periode, er der længerevarende problemer i hjemmeplejen i Fredensborg-området. Efter endnu et tilsynsbesøg er Styrelsen for Patientsikkerhed ved for alvor at skrue bissen på over for medicineringsfejl, der for 2. gang er ganske alvorlige.

Næste skridt kan blive en politianmeldelse af kommunen, fremgår det af sagsfremstillingen, og politikerne i Social- og Seniorudvalget tager sagen meget alvorligt.

- Politianmeldelse kan komme på tale, har tilsynet sagt, efter at vi har lavet en forespørgsel. Det kan ske, hvis vi sidder på hænderne og intet gør, men vi gør allerede meget for at få styr på de fejl, der har været med medicinen. Det er også derfor, at vi nu ansætter farmakonomer til at hjælpe med medicinhåndteringen, og vi har lavet en lang række initiativer for at styrke medicinsikkerheden, siger Hans Nissen, der sammen med udvalget også fremhæver dosisdispenseret medicin som en løsning, der skal indføres til flere borgere med et stabilt medicinforbrug.

Dosisdispenseret medicin betyder, at en maskine pakker medicinen med en langt lavere fejlmargin, end hvis sygeplejerskerne sorterer dagens dosis i plastikbøtter for den næste uge eller 14 dage.

Thomas Elgaard (V) og Carsten Wulff (V) oplyser, at Venstre på udvalgsmødet argumenterede for, at hvis det er et ressourcespørgsmål i hjemmeplejen, kan forvaltningen tage brug af næste års øgede midler til hjemmeplejen - og dermed tage en budgetoverskridelse. Argumentet er, at det er vigtigt at få håndteret udfordringerne med medicinhåndtering hurtigst muligt.

arrow Ny undersøgelse: Stor tilfredshed med kommunens plejecentre
14. september 2021 kl. 09:55 Opdateret: kl. 09:42
arrow DEBAT: Heksejagt? Nej, rettidig omhu!
14. september 2021 kl. 07:19 Opdateret: kl. 07:13
Rejser du til udlandet i år?