19. oktober 2020
"Nu vil jeg lægge fortiden bag mig og se fremad. Jeg er fatisk lettet over det. Nu er jeg en fri fugl, der kan fortsætte uden politiske bindinger," siger Freja Brabæk Kristensen.
"Nu vil jeg lægge fortiden bag mig og se fremad. Jeg er fatisk lettet over det. Nu er jeg en fri fugl, der kan fortsætte uden politiske bindinger," siger Freja Brabæk Kristensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: "Det har været sådan et forvirrende forløb"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Det har været sådan et forvirrende forløb"

Freja Brabæk Kristensen: Hvis jeg ikke blev valgt til spidskandidat, så ville jeg ikke være med i partiet mere

Fredensborg - 15. oktober 2020 kl. 11:55
Af Peter Mailand

Da Freja Brabæk Kristensen på opstillingsmødet i søndags kun fik én stemme - sin egen, meldte hun sig efterfølgende ud af Dansk Folkeparti.

arrow Læs også: Ny drejning: DF har smækket døren i for vraget DF-kandidat

Overfor Uge-Nyt forklarer Freja Brabæk Kristensen, dog at hun havde truffet beslutningen inden opstillingsmødet.

"Jeg havde gjort op med mig selv inden mødet, at hvis jeg ikke blev valgt som spidskandidat, så ville jeg ikke være medlem af partiet længere," siger hun og uddyber:

"Det er klart, at efter tre år i byrådet har jeg lagt rigtigt, rigtig mange timers arbejde for partiet. Og hvis man så ikke bliver værdsat af en intern bestyrelse, så gider jeg ikke at spilde min tid der mere. Så skal jeg nok lave noget andet," siger hun.

Ifølge Freja Brabæk Kristensen meddelte hun bestyrelsen søndag aften, at hun ville melde sig ud.

Men straks efter kom hun tvivl.

"Jeg overvejede, om det nu også er det rigtige," siger hun.

Efterfølgende overvejede hun sin politiske fremtid og der gik et døgn før hun mandag kl. 18.39 meddelte bestyrelsen, at hun meldte sig ud.

Kom i tvivl

Freja Brabæk Kristensen erkender, dog at hun har været i tvivl og mener dog, at der er en tidsfrist, hvor man kan fortryde sit valg.

"Efterfølgende har vi skrevet lidt frem og tilbage," siger hun om mail-korrespondancen.

"Jeg har truffet beslutningen, men så har man X antal timer til at vurdere, om det nu også er det rigtige valg," siger hun og tilføjer:

"Det har været sådan et forvirrende forløb," erkender hun.

Freja Brabæk Kristensen forsøger overfor Uge-Nyt at tone sagen ned:

"Det har ikke været dramatisk. Jeg har ikke smækket med døren. Jeg havde meddelt dem inden mødet, at jeg skulle gå før tid. Det har været stille og roligt," siger hun.

Fortsætter som løsgænger

Freja Brabæk Kristensen fortsætter nu i byrådet som løsgænger, hvor hun mener, at hun forsat kan beholde sine politiske udvalgsposter.

"Mig bekendt kan jeg fortsætte med dem som løsgænger," siger hun.

Freja Brabæk Kristensen vil nu se fremad.

"Nu vil jeg lægge fortiden bag mig og se fremad. Jeg er faktisk lettet over det. Nu er jeg en fri fugl, der kan fortsætte uden politiske bindinger," siger hun.

arrow Dramatisk udvikling: Smækker med døren og forlader DF
14. oktober 2020 kl. 12:30 Opdateret: kl. 12:17
arrow Byrådsmedlem trækker sig som kandidat for Dansk Folkeparti
12. oktober 2020 kl. 08:30 Opdateret: kl. 08:21
Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?