10. august 2020
Selvom Ulla Geer Jakobsen kender til det omfattende problem med stoffer i Fredensborg Kommune chokerer det hende stadig, hvor mange unge, der ryger hash eller tager hårde kemiske stoffer. Hun slår et slag for, at det ikke må blive et tabu.  Foto: Presse
Selvom Ulla Geer Jakobsen kender til det omfattende problem med stoffer i Fredensborg Kommune chokerer det hende stadig, hvor mange unge, der ryger hash eller tager hårde kemiske stoffer. Hun slår et slag for, at det ikke må blive et tabu. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De unge skal lære at holde sig fra stofferne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De unge skal lære at holde sig fra stofferne
Fredensborg - 15. juli 2020 kl. 05:14
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal sættes ind overfor de unge i en meget tidlig alder, hvis man skal gøre op med de mange stoffer og åbenlyse narkohandler, som Frederiksborg Amts Avis tidligere på måneden konstaterede findes over alt i Fredensborg Kommune, og som SSP og Nordsjællands Politi samarbejder om at bekæmpe. Det mener Ulla Geer Jakobsen, der er pårørendekonsulent i sin egen privatklinik i Kokkedal, og som selv har haft stofferne tæt inde på livet.

- Vi kommer ikke stofferne til livs ved kun at sætte ind overfor salget. Vi skal sætte ind overfor dem, der køber, og dem skal vi nå gennem forældrene. Vi skal lære mor og far, hvordan de kan hjælpe deres børn bedst muligt til ikke at ende i et misbrug, og hvordan de skal reagere, hvis det alligevel skulle ske, fortæller hun og understreger, at der samtidig er brug for endnu flere professionelle i kommunerne og på misbrugscentrene.

- Der er brug for psykologer og psykoterapeuter, der ved hvilken professionel hjælp, der kan gives. Dem er der simpelthen ikke nok af nu, og derfor kan der gå lang tid før en misbruger får den rette hjælp. Der skal sættes ind med det samme, lyder det.

Den forkerte hjælp

Selv handlede hun i egne øjne fuldstændigt forkert, da stofferne for mere end tyve år siden sneg sig ind i hendes liv. Det kan hun se nu. Hendes dengang kun 14-årige søn var begyndt at ryge hash, og snart eskalerede det til et misbrug af også kemiske stoffer. Med trusler og hårde ord forsøgte Ulla Geer Jakobsen at få ham til at stoppe, men lige meget hjalp det.

- Det var så frustrerende og jo også forbundet med en stor skam, at han var endt i et misbrug, og derfor ville jeg jo bare have, at det skulle stoppe med det samme. Det var selvfølgelig ikke den mest optimale måde at hjælpe ham på, fortæller hun.

For at beskytte sig selv og sin yngste søn, så hun efter flere års kamp ingen anden udvej end at sende sin ældste søn på gaden. Hun forsøgte at skubbe ham fra sig, men som mor var det ubærligt. Hun betalte hans regninger og handlede ind for ham i den tro, at det var den bedste hjælp, hun kunne give ham. Først da hun selv startede i en pårørendegruppe gik det op for hende, at hun kun havde gjort problemet værre. Hun var blevet medmisbruger.

- Jeg gav ham jo råd til at leve med sit misbrug og få hans hverdag til at hænge sammen. Det var helt forkert, og først da jeg indså det, begyndte vi at kunne hjælpe ham med den støtte, han havde brug for. Jeg begyndte at forstå, hvorfor han var endt, hvor han var, og det hjalp både mig og ham.

En ny alkoholpolitik

For at hjælpe endnu flere til samme åbenbaring startede hun sidste år sin egen pårørendeklinik. Fra den har hun taget mange erfaringer og har fået et endnu større kendskab til de unges forhold til stoffer. Hun ser en tydelig sammenhæng mellem den danske drukkultur og de mange stoffer, der har fundet vej ind i ungdomsmiljøerne.

- Jeg er ikke selv fanatisk og elsker et godt glas vin, men drukkulturen er simpelthen gået for vidt. De unge drikker og drikker, og det er ofte her de prøver stofferne for første gang. Stofferne er spændende, og det kan ikke længere blive vildt nok, forklarer hun.

Hun peger på, at en vigtig del af bekæmpelsen af stofferne kan findes i en ny alkoholpolitik - både nationalt, men også ude i de private hjem.

- Vi kan kigge til udlandet og se, hvordan alkoholkulturen er en anden. Der bliver ikke drukket i samme omfang fordi det er svære at få fat i. Det tror jeg, særligt kan gavne de unge, der måske ikke vil prøve kræfter med stoffer til festerne, fortæller Ulla Geer Jakobsen, der selv har holdt foredrag for udskolingen på Nivå Skole om de alvorlige følger stoffer kan få.

- Jeg tror på, at det har virket at fortælle min skræmmehistorie, når jeg hører fra forældre, at deres børn er kommet hjem og gengivet historien. Det er helt sikkert sat gang i samtalen, lyder det.

Ulla Geer Jakobsens bedste råd til forældre, der har kendskab til, at deres børn tager stoffer er, at de sætter grænser og øjeblikkeligt søger professionel hjælp.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?