23. september 2020
Niels Storgaard Simonsen og Karlebo Lokalhistoriske Forening har i mange år drevet Fredensborg Museum, men nu har de opsagt deres aftale, og kommunen tager over. Museet har i de seneste år fokuseret på at samle kommune ved at have fokus på alle dele af den. Foto: Trine Lønbro Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Niels Storgaard Simonsen og Karlebo Lokalhistoriske Forening har i mange år drevet Fredensborg Museum, men nu har de opsagt deres aftale, og kommunen tager over. Museet har i de seneste år fokuseret på at samle kommune ved at have fokus på alle dele af den. Foto: Trine Lønbro Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De lokalhistoriske foreninger blomstrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De lokalhistoriske foreninger blomstrer
Fredensborg - 08. august 2020 kl. 04:24
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan så gågaden ud, da mormor var ung? Hvor gik børnene i skole henne i 1800-tallets Fredensborg? Og hvordan gjorde krigen sit indtog i Nordsjælland? I en moderne virkelighed, hvor alle går rundt med en smartphone i lommen, er svarene oftest kun få klik væk.

Man kan af den grund måske være tilbøjelig til at tro, at det kan være en udfordring at fastholde interessen for landets lokalhistoriske foreninger og deres arbejde, men sådan er det langt fra - i hvert fald ikke i Fredensborg Kommune. Her har både Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Karlebo Lokalhistoriske Forening nemlig oplevet fremgang med markante stigninger i medlemstallet de senere år.

- Vi er gået fra at have 150 medlemmer til at have 650 medlemmer på de seneste 13 år, så det er bare rigtig godt. Jeg er slet ikke bekymret for fremtiden. Der skal nok være nogen til at føre arbejdet videre, siger formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening, Niels Storgaard Simonsen.

Den overbevisning deler formanden for Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening, Peter Heiberg. Han erkender, at der er nogle aldersgrupper, der ikke er repræsenteret i foreningen, men det er ifølge ham ikke et udtryk for, at de ikke har interesse for den lokale historie.

- Der er mange børn, der har interesse i historien, mens de går i skole, men så kommer der typisk nogle år, hvor interessen forsvinder. Der er bare tider i livet, hvor man er optaget af noget andet: Studier, børn og familie, men når man så bliver lidt ældre, så vender tiden og interessen tilbage, forklarer han.

At kende sig selv

Til spørgsmålet om, hvad det er lokalhistorie kan, svarer Peter Heiberg, at det er identifikationen, som fanger de fleste. At man kender områderne, hvor historien udspiller sig. Måske har man selv har boet i ejendommene, der sikkert har skiftet udseende, eller også har man gået på vejene, hvor også tyskerne gik under anden verdenskrig.

- De fleste af os har et eller andet behov for at vide, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Samtidig er det sjovt at mindes begivenheder, man selv har været en del af. Jeg tror, at de fleste kender det med at kigge på billeder og så lede efter sig selv eller en, man kender, ligesom i »Find Holger«, svarer Peter Heiberg med et grin til spørgsmålet om, hvorfor der stadig er stor interesse i lokalhistorien.

- Vi har det jo med at elske ting, der handler om os selv, så måske er det en af grundene, tilføjer han.

Niels Storgaard Simonsen sammenligner det med slægtsforskning, hvor det er interessen for, hvilke personligheder, der optræder i ens slægt, der er det bærende. I lokalhistorien er det i stedet området - der hvor man blevet til den, man er i dag - der er interessefeltet.

- Det optager os, hvordan vores lokalsamfund er blevet til. Hvorfor ser det ud som det gør? Tag for eksempel Nivå og Kokkedal. Kigger man på gamle billeder fra de områder, var bysamfundene nærmest ikke eksisterende. Hvordan er det så sket, at der i dag er 10.000 indbyggere i hver?, spørger han og forklarer, at det jo selvfølgelig er et resultat af historien: Af den store generation der kom til verden i 1944.

Da de blev voksne, var der pludselig ikke boliger nok, ej heller institutionspladser og skoler, og derfor byggede man helt nye byer, hvor de kunne rykke ud.

- Kender man ikke til fortiden, kan man ikke forstå nutiden, lyder hans vanelige replik.

Et bredt kendskab

Niels Storgaard Simonsen er selv uddannet historiker, mens Peter Heiberg har beskæftiget sig med historien i mange år. Både i sit virke som bibliotekar og som arkivar for Bane Danmark. Begge kan de alle årstal for betydningsfulde begivenheder i bysamfundenes historie - ligesom de kender til historien bag mange af kommunens bygninger - både dem der står endnu og dem, der forlængst er nedrevet.

Som fortællingen om Freko, Fredensborgs Kollektiv, der senere blev til møbelfabrik eller om de fire rytterskoler, som stod for at undervise de lokale børn frem til begyndelsen af 1940'erne.

Begge har de brugt oceaner af tid på at studere lokalhistorien i diverse arkiver, gennem interviews og i samtaler med lokale, og derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at mange bruger dem og deres kollegaer, når de vil vide mere om dem selv og det samfund de kommer ud af.

- Vi har eksempelvis enormt mange forespørgsler angående spædbørnehjemmet i Sletten. Der har utrolig mange været forbi, og mange vil derfor gerne se, hvor de har tilbragt deres første år. Desværre må vi jo meddele dem, at bygningen er revet ned i dag, fortæller Peter Heiberg.

Smid ikke ud

Befolkningens interesse for lokalhistorien kan Niels Storgaard Simonsen også ofte mærke, når folk fra nær og fjern kontakter ham, fordi de ligger inde med genstande, de mener, kan være interessante for lokalhistorien. Som da en mand ringede fra en lille by uden for Horsens og fortalte om en gammel brandslukker, der havde tilhørt Fredensborg Slot.

Den skulle egentlig bare være smidt ud, men han nænnede det næsten ikke, og ville derfor høre, om Niels Storgaard Simonsen og hans forening havde interesse i den.

- Den måtte vi jo bare have! Så jeg kørte derover sammen med en anden her fra foreningen og hentede den, fortæller han og fortsætter:

- Stort set alt, hvad museet har i udstillingerne og i magasinerne i dag er noget, vi har fået doneret. Jeg kan mærke, at især den yngre generation har en rigtig god tendens til at tænke over bevaringsmuligheder. Over at der kan være en værdi i ikke bare at smide det ud, som min generation gjorde det i 60'erne og 70'erne, afslutter Niels Storgaard Simonsen.

Både Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Karlebo Lokalhistoriske Forening laver hvert år flyers, udgivelser og foredrag.

Har debatten om sexisme taget overhånd?