23. januar 2021
Coop - og dermed også Irma - vil tættere på kunderne og deres behov, fortalte koncernen torsdag i en pressemeddelelse. Samme dage hørte Irmas kunder i Humlebæk, at deres populære butikschef var blevet fyret, angiveligt fordi hver butikschef nu skal styre to butikker, og det bragte de sociale medier i kog.
gallery icon

Se billedserie

Coop - og dermed også Irma - vil tættere på kunderne og deres behov, fortalte koncernen torsdag i en pressemeddelelse. Samme dage hørte Irmas kunder i Humlebæk, at deres populære butikschef var blevet fyret, angiveligt fordi hver butikschef nu skal styre to butikker, og det bragte de sociale medier i kog.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coop i brøler? By er i oprør over fyring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coop i brøler? By er i oprør over fyring
Fredensborg - 27. november 2020 kl. 09:13
Af Steffen Slot

»Som kundeejet virksomhed skal vi være de bedste til at lytte til kunderne og bedst til at leve op til deres ønsker«, skrev Coop torsdag i en pressemeddelelse, hvor topchef Kræn Østergaard Nielsen forklarer et nyt koncept for de over 1.000 butikker.

arrow Læs også: DEBAT; Lyt til os kunder

Det forstår de ikke en pind af i Humlebæk, hvor Irmas populære butikschef Stig Christensen er blevet fyret under udrulning af det nye koncept.

Han var netop en butikschef, der kendte kunderne. Han var på fornavn med dem, og han var kendt for sin hjælpsomhed, viden og ikke mindst store engagement i Humlebæk Centret, hvor Irma har ligget siden 2002.

Hundredvis af protester

Nyheden bredte sig torsdag eftermiddag som en steppeild, og torsdag aften skrev forfatteren og journalisten Lone Kühlmann et opslag på Facebook Gruppen »Humlebæk Information«, der har over 5.400 medlemmer.

I løbet af de første tre timer kom 165 vrede og forundrede kommentarer. Fredag morgen havde opslaget over 220 kommentarer.

»Stig kan kigge i min indkøbsvogn og fortælle mig, hvad jeg har glemt«, skrev en kvinde og få minutter senere supplerede en anden:

»Præcis! Det er en butik, hvor personalet kan mine børns navne, følger med i familieforøgelse, husker en på det, man har glemt, lægger ud, når man har glemt pungen hjemme etc...«

Jeg tænker lidt - hvilken arbejdsgiver belønner deres ansatte - som har gjort en rigtig god indsats over en årerække - med en fyring ??? Er det new modern management, lyder en af kommentarerne til det opslag, som Lone Kühlmann lagde op torsdag aften på Facebook.

Byrådspolitikeren Carsten Nielsen (S) bemærker, at Stig Christensen med sit engagement som butikschef er en vigtig del af en kommende fornyelse af hele Humlebæk Centret, og tidligere byrådsmedlem Knud Løkke Rasmussen noterer kort:

»Det holder den ondehylemig ikke. Stig ér Irma i Humlebæk«.

Siger ét, gør noget andet?

En række kommentarer forholder sig også kritisk til det, som Coop som kundeejet koncern siger - og det, som Coop gør ude i virkeligheden.

»Vi må væk fra, at alle butikker skal agere ens. Tværtimod er målet at gøre de 1.000 enkelte butikker mere attraktive for kunderne og dermed konkurrencedygtige. Kampen på dagligvaremarkedet er den hårdeste nogensinde. Som en koncern, der ejes af kunderne, er vores opgave at flytte os efter deres behov,« forklarede Kræn Østergaard Nielsen torsdag til Finans.dk

I virkeligheden sker der angiveligt det, siger visse rygter, at Irma reducerer antallet af butikschefer, så hver butikschef skal have ansvaret for to butikker - og Stig Christensen bliver opsagt som butikschef for Irma i Humlebæk.

Men sådan er situationen ikke i Humlebæk, fastslår Coop.

Coop sender chef fra Charlottenlund

Målet med ændringen er at øge kundetilfredsheden yderligere i Humlebæk og bygge videre på den fornemme indsats, som Stig Christensen og teamet har gjort i butikken, forklarer informationsdirektør Jens Juul Nielsen i en mail.

- Irma har besluttet at ændre i ledelsen i en række af sine butikker, herunder Humlebæk. Selv om de stærke reaktioner på, at Stig Christensen fratræder, gør stort indtryk, så kan vi ikke gå ind og kommentere på personsager.

- I Humlebæk vil den fremtidige butikschef være Ken Hansen.
Ken er en dygtig butikschef, der har været i Irma kæden i mange år, og kommer fra Irma Jægersborg Alle, i Charlottenlund, et af kædens flagskibe, forklarer Jens Juul Nielsen og understreger, at Ken Hansen udelukkende vil få ansvaret for Irma i Humlebæk.

Misforstå nu ikke

Jens Juul Nielsen oplyser, at det er en misforståelse, hvis kunderne har den opfattelse, at Irma generelt skærer i antallet af butikschefer.

- I langt de fleste butikker vil der som hidtil være én butikschef. Men der er i alt otte butikker, hvor en butikschef får ansvaret for to butikker, Det sker blandt andet for at styrke udviklingen af Irmas dygtigste ledere. For kunderne vil der være en dygtig souschef, når butikschefen ikke er der. Vi har testet det og resultatet var positivt, så derfor gør vi det i et begrænset antal steder.

Men altså ikke i Humlebæk, hvor den nye butikschef fra Charlottenlund alene får ansvaret for Irma i Humlebæk.

- Forudsætningen for at gøre det er, at det ikke går ud over kundetilfredsheden, skriver Jens Juul Nielsen.

Det gør dybt indtryk

I Humlebæk åbnede Irma i 2002 og har siden haft Stig Christensen som butikschef. Kunderne er meget glade for ham. De møder ham ved kassen, de møder ham i butikken, og de kan opsøge ham på kontoret – det er en ånd, der smitter af på personalet, fortæller kunderne.

- Stig Christensen er alt det, som I som koncern gerne vil med jeres nye organisation, siger mange kunder. Kunderne i Humlebæk synes, at I siger én ting – og gør præcis det modsatte. Har Coop en kommentar til den kritik?

- Det gør dybt indtryk og viser, hvor vigtig leder og medarbejdere i den enkelte butik er. Og der kommer som sagt en meget dygtig og meget erfaren Irma-leder i stedet, så målet er, at kundetilfredsheden skal styrkes yderligere, understreger Jens Juul Nielsen.

arrow DEBAT: Det handler om Irma i Humlebæk
29. november 2020 kl. 11:58 Opdateret: kl. 11:58
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?