25. oktober 2021
Asbjørn Diemer i midten med en medarbejder på hver sin side -  Asger og Josefine - samt udvalgsformand Lars Søndergaard (tv.) og borgmester Thomas Lykke Pedersen (th.).  Pressefoto.
Asbjørn Diemer i midten med en medarbejder på hver sin side - Asger og Josefine - samt udvalgsformand Lars Søndergaard (tv.) og borgmester Thomas Lykke Pedersen (th.). Pressefoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervspris går til snack, der er både sund og bæredygtig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervspris går til snack, der er både sund og bæredygtig

Virksomheden fra Humlebæk har sat nye standarder for den sunde og bæredygtige "snack", lyder begrundelsen

Fredensborg - 17. september 2021 kl. 09:59
Af Peter Mailand

Med sin produktion af økologiske, plantebaserede kakaotrøfler har Cocohagen sat nye standarder for den sunde og bæredygtige "snack".

Asbjørn Diemer og Cocohagen får derfor Fredensborg Kommunes Erhvervspris, som blev overrakt på erhvervskonferencen tirsdag aften af Lars Søndergaard, der er formand for priskomiteen og for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

-I får prisen, fordi I har fokus på bæredygtighed fra start til slut, og fordi I laver et godt, sundt og tiltrængt alternativ til mellemmåltidet og den lille godbid til kaffen, siger han i en pressemeddelelse.

Genstart efter svær tid

Og det glæder Asbjørn Diemer - som etablerede virksomheden for seks år siden:

- Cocohagen matcher perfekt temaet om genstart efter en svær tid. På baggrund af et stort tab i omsætning, kanaliserede vi alle tanker og kræfter ind i kerneforretningen. Det betød, at vi formåede at stå fuldstændig parat, da 'solen stod op igen', og vi har nu bedre resultater end nogensinde før, siger han.

Tidligere tankstation

Cocohagen har udviklet virksomheden i den tidligere tomme tankstation på Humlebæk Strandvej. Så hvor der tidligere var værksted og vaskehal, "sprøjter" Cocohagen nu dagligt tusindvis af gode bites ud til 19 forskellige lande og til kæder som eksempelvis Joe & the Juice.

For borgmester Thomas Lykke Pedersen er det vigtigt med dygtige iværksættere i kommunen:

- Som kommune sætter vi derfor stor pris på lokale ildsjæle som Asbjørn, der er med til at synliggøre, at vi - udover at være en god bosætningskommune - også har et stærkt og varieret erhvervsliv, siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?