27. oktober 2020
DF's mærkesag med Dannebrog i landets byrådssale kan ende med fire Piet Hein Flag i vindueskarmen bag borgmesteren. Højde: 50 centimeter.
DF's mærkesag med Dannebrog i landets byrådssale kan ende med fire Piet Hein Flag i vindueskarmen bag borgmesteren. Højde: 50 centimeter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesteren har fødselsdag, nå nej, det ikke i dag...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren har fødselsdag, nå nej, det ikke i dag...
Fredensborg - 20. september 2020 kl. 15:38
Af Steffen Slot

Nu har forvaltningen indhentet størrelser på Dannebrogsflag, EU-flag og vist nok også rigsfællesskabets flag, og byrådssalen er samtidig blevet målt op.

Konklusionen er, at der ganske enkelt ikke er plads til fire flag i flagstørrelse på flagstang i byrådssalen. Rummet er lavloftet og forholdsvist lille, når der skal være plads til 27 byrådspolitikere, administrative medarbejdere, pressen og tilhørere. På mandag skal Økonomiudvalget tage stilling til tre andre løsninger.

1. Det er muligt at sætte to Piet Hein Flag op i vindueskarmen bag borgmesteren. Flagene, der er på fod, koster 8.000 kroner og måler op til 50 centimeter for Dannebrog og 30 centimeter for de tre andre flag. Bag borgmesteren er også en tv-skærm, der viser afstemningsresultater - flagene kan dog stå i vindueskarmen.

2. På væggen i byrådssalen bag borgerpladserne kan der monteres fire skråstænger, hvor flag i letdug monteres på træstænger. Stængerne vil være 140 meter lange og flagene 65 centimeter i længden. Tre stole til tilhørerne skal fjernes for at give plads til flagene. Udgiften vil være 15.000-17.000 kroner.

3. I forhallen til byrådssalen kan der også opsættes fire flag på skråstænger, men den løsning er ikke en del af byrådets beslutning fra marts. Dengang stemte et flertal for, at der skulle fire flag op i byrådssalen - hvis det var muligt.

Et forslag fra DF

Debatten kom, fordi DF på landsplan lod deres byrådspolitikere kæmpe for dannebrog i byrådssalene.

Sagen blev behandlet på det virtuelle byrådsmøde i april måned under Corona-nedlukningen, og det endte med, at Dansk Folkeparti stemte imod. Borgmesteren stillede nemlig et kompromisforslag om, at der også skulle opsættes et EU-flag for at vise, at byrådet både er nationalt med et internationalt udsyn.

Da debatten var omme, var Dannebrog og EU-flaget blevet udvidet til alle flag i rigsfællesskabet, og det fik opbakning fra Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, et flertal i byrådet.

Udgifterne til flagene kan tages fra byrådets pulje til forplejning, årsmøder og arrangementer, da forbruget har været mindre på grund af Covid-19.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?