3. juni 2020
Vi beder dig derfor også om at undgå besøg på vores plejecentre og sociale institutioner, hvis du har været på rejse i risikoområderne. Du kan også være med til at reducere smittefaren ved at aflyse eller udsætte alle større arrangementer med mange deltagere, skriver borgmester Thomas Lykke Pedersen i et brev til borgerne. Foto: Allan Nørregaard
Vi beder dig derfor også om at undgå besøg på vores plejecentre og sociale institutioner, hvis du har været på rejse i risikoområderne. Du kan også være med til at reducere smittefaren ved at aflyse eller udsætte alle større arrangementer med mange deltagere, skriver borgmester Thomas Lykke Pedersen i et brev til borgerne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester sender Corona-brev til alle borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester sender Corona-brev til alle borgere
Fredensborg - 11. marts 2020 kl. 15:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Læs her indholdet i det brev, som borgmester Thomas Lykke Pedersen har sendt til kommunens borgere.

arrow Læs også: Rådhus lukker ned til kun 35 medarbejdere

Kære borger i Fredensborg Kommune

Antallet af smittede danskere med coronavirus / covid-19 stiger hastigt. For at dæmme op for den udvikling, er det helt afgørende, at alle tager myndighedernes påbud og anbefalinger alvorligt. Ellers risikerer vi, at det danske sundhedsvæsen ikke kan følge med og give alle patienter den nødvendige behandling til tiden.

I Fredensborg Kommune følger vi udviklingen tæt. Vi har særligt fokus på vores svage og mest udsatte borgere - primært de ældre og kronisk syge. Samtidig er det vigtigt, at vores personale på plejeområdet ikke bliver udsat for smitte, så de forhindres i at hjælpe de udsatte borgere. Jeg skal derfor indtrængende anmode om, at alle udviser størst mulig forsigtighed hver eneste dag, så smitten ikke spredes til de borgere, for hvem den reelt kan være livstruende.

Vi beder dig derfor også om at undgå besøg på vores plejecentre og sociale institutioner, hvis du har været på rejse i risikoområderne.

Du kan også være med til at reducere smittefaren ved at aflyse eller udsætte alle større arrangementer med mange deltagere. Vi anbefaler derfor, at du - eller din forening, virksomhed, arbejdsplads mv. - nøje overvejer, om arrangementer med over 100 deltagere skal gennemføres i denne kritiske tid.

Dette brev er sendt i e-boks til alle borgere i Fredensborg Kommune, der er fyldt 18 år. Men en del borgere modtager ikke digital post. Derfor beder jeg om, at alle hjælper familie og venner, der ikke modtager beskeder via e-boks, med at orientere sig om myndighedernes anbefalinger og påbud.

Lad os hjælpe hinanden - også på den måde!

Du kan løbende holde dig orienteret på denne hjemmeside, hvor de danske myndigheder samler alle relevante informationer: www.coronasmitte.dk

Med venlig hilsen
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S)

arrow To kunstmuseer lukker totalt ned
12. marts 2020 kl. 09:48 Opdateret: kl. 09:48
arrow Lærer i karantæne: Få lokal Corona-status her
09. marts 2020 kl. 11:25 Opdateret: kl. 11:25
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?