Se billedserie
Det er i dag 23 år siden, Nicholas Just blev udsendt som soldat for første gang. For en kort stund er han mentalt tilbage på Balkan, da han sidder og kigger på gamle billeder på udsendelsen, mens vi sidder i haven, der hører til Nicholas Justs hus i Fredensborg.
- Den mest intense oplevelse fra 1993 var, da vores lejr blev beskudt med mortérer. Der måtte vi gå ned i beskyttelsesrummene, for vi kunne ikke gøre noget. Der blev affyret langt væk fra, og vi vidste ikke engang hvorfor. Det var klart den mest intense oplevelse, fordi man sad der i et par timer, og simpelthen ikke vidste, hvad der skulle ske, fortæller Nicholas Just.
Lejren blev hårdt ramt, men ingen soldater i lejren kom til skade. Hverdagen i lejren Camp Holger Danske var typisk meget mere triviel.
- Dagligdagen dernede var jo kedelig, når man bare stod og skulle observere, siger Nicholas Just.
Pulsen kom dog i vejret, når de danske soldater kom i nærkontakt med de serbiske.
- Når vi var ude på patrulje, var vi jo en slags »spejdere« langs skillelinjen, og der blev vi ofte udsat for spændende ting. Tit blev man stoppet, og måtte forhandle med serberne om at komme fri igen. Der kom ofte konfrontationer, og det lå i kortene, at det kunne udvikle sig. Så pulsen var altid høj, når man var på patrulje, fortæller Nicholas Just.
Nicholas Just viser fotos fra Krajina, området ved grænsen mellem Kroatien og Bosnien, hvor de danske soldater var udsendt til. Flere af dem viser sønderbombede huse, de fleste uden tage.
- Dem, der havde boet i området, havde jo boet side om side. Og lige pludselig begyndte de så at slå hinanden ihjel, forklarer han.
Det var barske omgivelser, som de danske soldater kom ned til i starten af 1993. Efter tre måneders uddannelse på Vordingborg Kommune, gik bussen til Jugoslavien.
- Busturen derned tog 34 timer, og da vi ankom til Jugoslavien, var det vinter og iskoldt, forklarer Nicholas Just.
På et af fotografierne kan man se Nicholas Just i fuld udrustning ved et checkpoint, hvor hans opgave var at tjekke gennemkørende køretøjer for våben. I baggrunden kører en FN-tankvogn. Et andet viser en primitivt bygget FN-vagtpost med udsyn over det grønne, kroatiske bjerglandskab.
Ude på vagttårnene stiftede soldaterne ofte bekendtskab med de lokale.
- Vi blev inviteret med til fest i byen. Når man stod på sin observationspost i en uges tid, så lærte man jo den lokale bondemand at kende. Og der var det jo uhøfligt at sige nej, når han tilbød et glas slivovitz, som vist var en slags blommesnaps og var meget stærkt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
