6. december 2019
Kokkedal Ungdomsklub i dag - plaget af hærværk og på vej mod nedrivning. Foto: Steffen Slot
gallery icon

Se billedserie

Kokkedal Ungdomsklub i dag - plaget af hærværk og på vej mod nedrivning. Foto: Steffen Slot
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billederne: Nedrivning truer efter et halvt års hærværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billederne: Nedrivning truer efter et halvt års hærværk
Fredensborg - 16. november 2019 kl. 19:03
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kvarterhuset er aldrig kommet sig efter forårets brandstiftelse. Kun ét lokale er uberørt efter et halvt års gentagen og uopklaret hærværk.

arrow Læs også: Ungdomsklubber i uroligt vand med for få styrmænd

Ildspåsættelse og hærværk mod foreningshuset på Broengen i Kokkedal har i år givet så store skader på huset, at Økonomiudvalget mandag skal tage stilling til, om huset skal nedrives.

Der er tale om det hus, der i mange år var et aktivt foreningshus under navnet Kvarterhuset, derefter i en årrække Kokkedal Ungdomsklub, indtil det efter en nymaling igen blev foreningshus i begyndelsen af 2019.

Her skulle det være tilhørssted for Foreningen for Kulturelle Projekter, Fredensborg Multikulturel Kvindeforening, Fremtidens Unge og Salam Spejderkorps. Foreningerne rykkede ind, og så gik det galt. I april blev der sat ild i bygningen, og der skete skader inde i et af lokalerne og udvendigt på bygningen. Forsikringsselskabet har ifølge en sagsfremstilling til politikerne i Økonomiudvalget præsteret en særdeles lang sagsbehandlingstid, og det er først nu, at der ligger et tilbud fra håndværkerne på udbedring af skader for 200.000 kroner.

Ukendte gerningsmand har under hele forløbet begået indbrud og hærværk gentagne gange, og foreningerne har dels været henvist til andre lokaler, dels rømmet bygningen for værdier.

Trods udskiftning af låse og øget tilsyn her næsten alt inventar og døre blevet ødelagte, og kun ét lokale står uberørt hen, fremgår det af sagsfremstillingen til politikerne, der skal beslutte sig på et Økonomiudvalgsmøde mandag.

Vurderingen er, at der kommer fornyet hærværk, hvis bygningen sættes i stand. Derfor anbefaler forvaltningen, at bygningen rives ned, og at foreninger eksempelvis kan placeres i foreningshusene på Nørredamsvej eller Kejserdal. Deri ligger imidlertid en udfordring, da der er tale om foreninger med en medlemsskare, der er forankret i Nivå og Kokkedals nydanske miljøer.

grafik køb billede