19. august 2019
Det tog omkring 20 minutter for politiet at få stoppet den 23-årige bilist. Nu skal sagen for retten. Foto: Allan Nørregaard
Det tog omkring 20 minutter for politiet at få stoppet den 23-årige bilist. Nu skal sagen for retten. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biljagt: Kvinde måtte springe for livet ved populært supermarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biljagt: Kvinde måtte springe for livet ved populært supermarked
Fredensborg - 19. februar 2019 kl. 05:07
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 16-årig dreng brækkede benet, og en kvinde måtte springe for sit liv ved Rema 1000 på Egevangen i Kokkedal, da en 23-årig mandlig bilist prøvede at stikke af fra politiet fredag den 12. oktober ved 20-tiden.

Den dramatiske biljagt begyndte, da en politipatrulje ville stoppe bilen på Helsingørmotorvejen. Det var den 23-årige bag rattet ikke interesseret i, og han trykkede i stedet speederen i bund for at komme væk.

arrow Læs også: Psykisk syg mand søgte tilflugt på skole

Det førte til, at han kørte over dobbelt så hurtigt, som det var tilladt, da han ifølge anklageskriftet blev registeret med en fart på 140 kilometer i timen på Holmegårdsvej, hvor der kun må køres 50 kilometer i timen.

Fredag den 22. februar kommer sagen for Retten i Helsingør, hvor den 23-årige er tiltalt for i alt 23 lovovertrædelser, som alle fandt sted i løbet af de tyve minutter fra klokken 20.00-20.20, biljagten stod på.

Angiveligt var den 23-årige påvirket af kokain, da han kørte bilen, og hans alkoholpromille skulle have oversteget den tilladte grænse på 0,5 promille.

Ifølge anklageskriftet skal han straffes med fængsel og bøde, have frataget sit kørekort i periode, som retten skal fastsætte, og så skal han betale erstatning til de implicerede, der har mærket konsekvenserne af vanvidskørslen.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør den 13. oktober, hvor han blev varetægtsfængslet i 13 dage.

Det første retsmøde i sagen finder sted ved Retten i Helsingør fredag den 22. februar klokken 09.15.

arrow Drenge snød 72-årig kvinde og stjal hendes pung
19. februar 2019 kl. 10:33 Opdateret: kl. 10:33
arrow Tre biler i ulykke: 32-årig på skadestuen
19. februar 2019 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:18
arrow Vrede unge lavede ballade i Kystbanen
19. februar 2019 kl. 10:03 Opdateret: kl. 10:03

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede