17. februar 2020
Fredensborg Bibliotekerne er en af 35 aktive deltagere i projektet »DELTAG«.
Fredensborg Bibliotekerne er en af 35 aktive deltagere i projektet »DELTAG«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotekerne er med i stort forskningsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotekerne er med i stort forskningsprojekt
Fredensborg - 22. januar 2020 kl. 13:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frem til 2022 deltager Fredensborg Bibliotekerne i det store forskningsprojekt DELTAG, som er et samarbejde med Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet.

Forskningsprojektet DELTAG undersøger deltagerkulturen i landets meget forskellige kulturhuse og andre borgerinvolverende institutioner og aktiviteter.

Fredensborg Bibliotekerne er blevet udvalgt som en af de 35 aktive deltagere, der skal undersøge deltagerkultur i Danmark, og bibliotekernes bidrag bliver at kortlægge, hvad der foregår på kommunens biblioteker af borgerinvolverende initiativer, og hvad disse initiativer betyder for de mennesker, som deltager.

- Vi glæder os til at være med i projektet, til at dele ud af lokale vinkler fra Fredensborg Bibliotekerne og til at bringe nye friske vinkler tilbage, siger afdelingsleder på Humlebæk bibliotek Christina Skov Petersen.

I projektet bliver Fredensborg Bibliotekerne klædt på til at blive medforskere og vil bl.a. skulle foretage interviews med bibliotekernes brugere og bidrage med kortlægninger og lokale dokumenter.

Andre samarbejdspartnere er bl.a. Toldkammeret i Helsingør, INSP i Roskilde, Huset i København, Børnekulturhuset Amar og Grønlands kulturhus i Nuuk.