16. juli 2019
Bournonville lod sig inspirere af de dybe alléer i slotshaven. Her er det Sukkenes Allé, som Chr. Linde har fotograferet omkring 1900. Man forstår, hvorfor balletmesteren kaldte slotshaven sin muse.
gallery icon

Se billedserie

Bournonville lod sig inspirere af de dybe alléer i slotshaven. Her er det Sukkenes Allé, som Chr. Linde har fotograferet omkring 1900. Man forstår, hvorfor balletmesteren kaldte slotshaven sin muse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Balletmester, der var gavmild over for fattige og børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Balletmester, der var gavmild over for fattige og børn
Fredensborg - 17. juni 2019 kl. 19:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ny udstilling viser, hvordan balletmester August Bournonville blev inspireret på sine spadsereture i slotshaven.

arrow Læs også: Det forladte palæs historie: Maskebal, familietragedie og aflytning af fødselsdagsgæster

Unge mennesker i dag kender ikke navnet August Bournonville, men han havde en enorm stor betydning for dansk ballet, og i sin samtid i 1800-tallet var han verdensberømt.

Mellem 1856 og 1879 boede på Slotsgade i Fredensborg, og det fortæller Fredensborg Arkiverne om i en ny udstilling, der i juni måned kan ses i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio på udvalgte dage.

For Bournonville var tiden i Fredensborg af stor betydning for, at hans navn stadig kendes både i Danmark og udlandet den dag i dag. Det var nemlig i landskabet her, at han fandt sin inspiration. Slotshaven blev ligefrem hans muse, når han på sine daglige spadsereture fornemmede hvordan elverpigerne svævede mellem træerne i Sukkenes Allé. Det gav ham inspiration til at skrive »Et Folkesagn«, fortæller Fredensborg Arkiverne i en pressemeddelelse.

Men det var ikke kun Bournonville, der nød godt af Fredensborg. Bournonville engagerede sig også i byen, der den gang var en lile by langt ude på landet. Han gik forrest for at rejse penge til at oprette byens første børnehave, Dronning Louises Asyl for Smaa Børn, og han besøgte tit fattiganstalten på Tinghusvej for at hjælpe de fattige med tøj og opmuntrende ord.

Fredag den 14. juni åbnede formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen en udstilling i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio om netop Bournonvilles tid i Fredensborg. På udstillingen kan ses en række effekter fra familien Bournonvilles hjem, ligesom man kan hente inspiration til sommerlæsningen mellem bibliotekets udstillede Bournonville-bøger.

Udstillingen er åben i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio onsdag den 19. og onsdag den 26. juni klokken 20.00-22.00 samt lørdag den 29. og søndag den 30 juni fra klokken 13.00 - 16.00 Herefter flytter den i juli til Fredensborg Bibliotek.

arrow Se billederne: Sådan var livet omkring det forladte palæ
08. december 2018 kl. 06:19 Opdateret: kl. 13:17

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede