22. november 2017
Dem der ligger ned, må man godt træde på, lyder det i begyndelsen fra de hårde piger i Bunkeren. Men de bliver klogere - ligesom alle i byen Stjernelykke, men først når det er for sent. 			Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko
gallery icon

Se billedserie

Dem der ligger ned, må man godt træde på, lyder det i begyndelsen fra de hårde piger i Bunkeren. Men de bliver klogere - ligesom alle i byen Stjernelykke, men først når det er for sent. Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko
Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse: En mavepuster gennem ryggen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeldelse: En mavepuster gennem ryggen
Fredensborg - 30. april 2017 kl. 06:35
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tragedie, humor og pulsen af dansk ungdomsliv. Ragnarocks sæsonafslutning er forrygende.

Hvis der fandtes et sæt dogmeregler for at være borger i Fredensborg Kommune, ville et af punkterne lyde:

Se mindst en af Ragnarocks forestillinger hvert år.

De år, hvor man springer over, bliver forårets lys og livsglæde forsinket med mindst et par dage, måske endda en uge. I øjeblikket er Ragnarock og

UngFredensborg aktuel med musikteaterforestillingen »Der hvor solen altid skinner«, og det er en forestilling, der i kvalitet rækker langt ud over skolekomedier og den scenekunst, der først og fremmest begejstrer forældre og bedsteforældre.

Scenen er byen »Stjernelykke«, hvor borgmesterens datter er et curlingbarn i mistrivsel, der får aggressionerne ud af kroppen i den lokale bokseklub. I kælderen under bokseklubben holder de hårde tøser til i »Bunkeren«, og det hele sættes i spil, fordi den populære hårfarvningsgigant Purple Rain skal udvide. Arkitektfirmaet 180 grader hyres ind, og et komplot sættes i værk for at få revet bokseklubben ned, så der er plads til den succesfulde virksomheds nye firmadomicil.

Egentlig er det uretfærdigt at trække enkelte præstationer frem. Fra scenen lyser en glæde over at være med, og alle leverer godbidder til publikum. At præstationen er fælles understreges af fraværet af rolleliste i programmet.

Men... Figuren Dennis, en spinkel skikkelse i bokseklubben, der er bedst til at dukke sig og løbe (ud på toilettet), er et af højdepunkterne. En splejset Ole Thestrup, der - hvis han vil - kan erobre en hel scene og derfor skal doseres, og det sker i perfekt balance. Der er også hårfarvningsparret Gitte og Wilfred og psykologen, der har svært ved at finde ud af at være mor. Publikum indser det på elegant vis, da hun afslutter en snak med datteren med »Jeg synes, at vi er nået rigtigt langt i dag - nu fortsætter vi i morgen«.

De unge spidder de voksnes travle liv med replikker, som man husker. I den travle arkitekt Pauls hjem står han i en scene i køkkenet og spiser af søndagsmaden, selvom den endnu ikke er sat på bordet. Hustruen spørger, om han ikke kan vente:

»Jeg står lige og spiser lidt mad, inden jeg skal på arbejde igen... Jeg står faktisk lige og arbejder«, lyder det, og de voksnes fravær og manglende nærvær går igen, ligesom de unges venskaber, ensomhed og forelskelser er et andet tema.

Det særlige ved Ragnarocks arbejdsform er manglen på manuskript. Hver forestilling er skabt af de unge selv, og dermed bliver handlingen resultatet af 20-40 unges tanker og ideer, rørt sammen i en stor gryde og smagt til af Ragnarocks voksne instruktører - her Sarah Eckhardt-Læssøe og Joachim Clausen. Publikum får et tidsbillede, pulsen af det ungdomsliv, der sker lige nu.

Afsættet er dermed ambitiøst, og det er flot, at handlingen kun få gange står lidt i stampe eller mister logik.

Nu skal der ikke afsløres mere, bortset fra, at publikum kan forvente, at handlingen udspiller sig som en tragedie. Der er ingen nåde eller »happy ending«, når de voksne buldrer ud af et skævt spor, men der er heller ingen helt uskyldige - hverken hos de unge eller de voksne. Men der er humoren og selvironien, og med den i bagagen er de unge på den helt rette vej.

I øvrigt tillykke til Joachim Clausen, der opfandt Ragnarock - han fylder 65 år lørdag den 29. april, og det er hans fortjeneste, at de unge i over 40 år har leveret det, man kan kalde en »mavepuster gennem ryggen«. Sjovt, men også med et bid, der gør lidt ondt. Og fire aftner i næste uge er »mavepuster gennem ryggen« en del af en replik på Baunebjergscenen i Humlebæk.

»Der hvor solen altid skinner«. Mandag den 1. maj, tirsdag den 2. maj, torsdag den 4. maj og fredag den 5. maj. Alle dage klokken 19.30, Baunebjergscenen, skolen på Baunebjergvej, Humlebæk. Billetter via www.ragna.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk