24. november 2017
september er højsæson for cykeltyverier.
september er højsæson for cykeltyverier.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på - cykeltyven kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på - cykeltyven kommer
Forbrug - 10. september 2017 kl. 10:47
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

September er cykeltyvens måned. Hver år stjæles der mere end 40.000 cykler i Danmark og flest i september. Det viser tal fra forsikringsselskaberne.

At det lige er september, at cykeltyvene går amok skyldes ifølge et kvalificeret gæt fra forsikringsselskabet Topdanmark, at september er den måned de studerende starter på de forskellige studier.

Skal man undgå at få sin cykel stjålet, så er det ifølge forsikringsselskabet en god idé at prøve at tænke som en cykeltyv.

”Cyklen skal naturligvis låses forsvarligt hver gang, man går fra den. Brug en lås, der er godkendt og har Varefakta-mærket, og skaf også gerne en ekstra lås, så du kan låse cyklens stel fast til noget – fx cykelstativet. Låser du kun cyklen fast i hjulet, er der en risiko for, at cykeltyven afmonterer hjulet og løber med resten af cyklen,” siger Jimmy Andersen, salgschef hos Topdanmark i Glostrup.


Dækker indboforsikringen?

Skulle uheldet alligevel være ude, er det godt at have styr på, hvordan din cykel er forsikret. Det er især en god ide at tjekke, hvordan dyrere cykler er dækket af forsikringen. På almindelige indboforsikringer er der en beløbsgrænse for cykler, mens cykeldækningen på indboforsikringer til unge kan være en dækning, som den unge skal tilkøbe.

”En standard indboforsikring hos Topdanmark dækker cykler op til 15.000 kr., men har du en dyrere cykel, kan du vælge at udvide forsikringssummen op til 90.000 kr.,” siger Jimmy Andersen.

Husk faldgruberne, når du køber brugt
Mange køber en brugt cykel for at spare penge, og så er det altså stadig vigtigt at have styr på kvittering, stelnummer og låsebevis, da det er nødvendigt, hvis man får brug for at melde cyklen stjålet.

Med original kvittering og en søgning på stelnummeret i f.eks politiets app ”Politi” eller på nettet kan man nemt sikre sig, at man gør en god handel. Husk derfor at få en kvittering af sælger og et låsebevis, hvis der følger en lås med cyklen. Låsebeviset er din garanti for, at låsen er godkendt af Dansk Varefakta Nævn. Gem kvitteringen og låsebeviset, og notér cyklens stelnummer.


Sådan kan du snyde cykeltyven

• Lås cyklen med en fastmonteret forsikringsgodkendt lås samt en kædelås, der er viklet igennem både stel og hjul
• Lås cyklen fast til cykelstativet
• Stil cyklen et oplyst sted og lidt væk fra særligt tyveriudsatte områder, fx ved indgangen til stationer
• Brug altid cykelkælder, kælderrum og cykelskur, når det er muligt
• Stiller du ofte cyklen ved stationen, så overvej at anskaffe en ”stationscykel”, som tyvene sjældent er interesserede i
• Specialcykler af høj værdi er tyvene glade for. Tag den med ind i hjemmet eller lås den sikkert
• Undgå at købe en stjålet cykel: Brug evt. Politiets app ”Politi”, hvor du kan tjekke en cykels stelnummer i cykelregistret, før du køber den