18. januar 2020
Der er stor forskel på, hvor meget vi hver især har fået ud af skattelettelser.
Der er stor forskel på, hvor meget vi hver især har fået ud af skattelettelser.
Foto: #237066/colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange års skattelettelser rammer skævt på Danmarkskortet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange års skattelettelser rammer skævt på Danmarkskortet
Opdateret 03. januar 2020 kl. 12:30
Forbrug - 03. januar 2020 kl. 09:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2002 har danskerne i flere omgange fået lettet skatten. Nærmere bestemt er der blevet givet skattelettelser for knap 65 milliarder kroner mellem 2002 og 2019.
Og selvom alle danskere i praksis skal sætte mindre af om måneden til skattebetaling, så er der stor forskel på, hvor meget vi hver især har fået ud af det.
Det viser en ny analyse, som Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har lavet for fagforeningen 3F. Udover at øge uligheden, så har de mange skattelettelser også ramt enormt geografisk skævt.
Det skriver Radio4.

Ifølge beregningerne, der blandt andet baserer sig på tal fra Finansministeriet, er der en klar tendens til, at de kommuner, der i forvejen havde de største indkomster, også er de kommuner, der har fået de klart største gevinster ved de gennemførte reformer.

- Danmark er blevet trukket mere skævt. Skattelettelserne og den førte politik har i den her sammenhæng skubbet på den polarisering, vi har set over længere tid og ubalancen mellem land og by, siger Lars Andersen, direktør i AE, til Radio4.

Af analysen fremgår det, at det særligt er borgere i kommunerne omkring hovedstaden og på Nordsjælland, der har fået de største gevinster. Omvendt er de mindste gevinster faldet i udkantsområderne i Danmark.
For eksempel har borgerne i Gentofte Kommune fået en gennemsnitlig skattelettelse på 36.000 kroner per indbygger om året. Det er næsten fire gange så meget som Langeland Kommune, der har fået de mindste skattelettelser.

Ifølge Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, er tallene ikke overraskende. Forelagt AE-Rådets analyse siger han, at den er en del af en større tendens.

- Det er klart, at en sådan en skævhed i udviklingen på indkomstsiden øger behovet for en udligningsreform. Skellet mellem de velstillede kommuner og de kommuner, der kæmper økonomisk, er stigende, siger Bent Greve.

S-regeringen har barslet med en reform af den kommunale udligning, som forventes at skulle falde på plads inden sommerferien. Formålet med kommunal udligning er, at mere velstillede kommuner giver penge til fattigere kommuner.

Og ifølge Socialdemokratiets finansordfører og ordfører for kommunal udligning, Christian Rabjerg Madsen, er det regeringspartiets klare ambition at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.

- Vi er i Danmark et for lille land til at have så store forskelle. Så der skal også udlignes noget mere fra de mest velstillede kommuner til dem, der har det sværest. Ellers hænger det simpelthen ikke sammen?, siger han til Radio4.

Han vil dog ikke sige, om der kan komme nye penge på bordet i forbindelse med forhandlingerne.

Analysen fra AE-rådet viser sideløbende, at de sidste mange års skattereformer har bidraget til en generel stigning i uligheden i Danmark.
De rigeste ti procent af befolkningen har således i gennemsnit fået 53.000 kroner i skattelettelse om året, mens de fattigste ti procent i gennemsnit har fået bare 1200 kroner.

Ser man på den øverste procent af befolkningen alene, så er der tale om en indkomstskattelettelse på hele 113.000 kroner om året.