19. november 2017
Tilisede ruder kan nemlig være livsfarlige for dig og andre trafikanter
Tilisede ruder kan nemlig være livsfarlige for dig og andre trafikanter
Foto: uknowgayle (C0)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Is på bilruder er farligt og dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Is på bilruder er farligt og dyrt
Forbrug - 13. november 2017 kl. 13:31
Af Joe Kniesek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Husk at skrabe bilruderne rene for is og dug, så du har et tydeligt udsyn til andre i trafikken.

Frost, kulde og vinter er på vej – det samme er tilisede bilruder. Husk før du kører: Start bilen, tænd for varme til ventilation og ruder – og brug lidt tid på at fjerne is og dug, så dit udsyn er godt, når du triller ud blandt andre bilister, cykler og børn i trafikken.

Tilisede ruder kan nemlig være livsfarlige for dig og andre trafikanter – og det kan koste dig bøde og kørekort, hvis politiet standser dig.

Det måtte en 35-årig mand fra Taastrup sande i starten af november, hvor han ifølge anklageskriftet var tiltalt for, at han i februar ’under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden førte sin personbil i Taastrup, selv om køretøjets forrude og forreste sideruder var dækket af is i et sådant omfang, at udsynet var forringet, hvilket fremkaldte fare for skade på person eller ting’.

Retten i Glostrup bestemte, at han skulle betale en bøde på 2.500 kroner og frakendes førerretten betinget i tre år. Det betyder, at han nu skal op til en fuld køreprøve med teori og praktik – ellers mister han førerretten. Det betyder også, at gør han noget tilsvarende igen inden for tre år, så mister han førerretten i mindst seks måneder.

Desuden skal han betale 500 kroner til Offerfonden.

- Nogle bliver slemt overraskede over straffen, men bagefter kan de godt se, at et dårligt udsyn kan være skyld i en grim ulykke, siger anklagerfuldmægtig Mie Schjøtt-Kristensen, Københavns Vestegns Politi.

arrow Læs også: 6 tips til Black Friday: Undgå at blive snydt online
arrow Her kan du dyrke motion gratis
10. november 2017 kl. 11:51 Opdateret: kl. 10:36
arrow Video: Sådan skal du fodre fuglene til vinter
10. november 2017 kl. 10:53 Opdateret: kl. 14:08