25. august 2019
Fire ud af ti spædbørn i Region Hovedstaden bliver ikke fuldt ammet i deres første fire levemåneder.
Fire ud af ti spædbørn i Region Hovedstaden bliver ikke fuldt ammet i deres første fire levemåneder.
Foto: Joaquin Corbalan P/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire ud af ti spædbørn bliver ikke ammet længe nok: Det er ikke altid nemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire ud af ti spædbørn bliver ikke ammet længe nok: Det er ikke altid nemt
Opdateret 12. december 2018 kl. 15:10
Forbrug - 12. december 2018 kl. 11:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På trods af Sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver fire ud af ti spædbørn i Region Hovedstaden ikke fuldt ammet i deres første fire levemåneder.
Det viser en ny undersøgelse om børn og unges sundhed fra Statens Institut for Folkesundhed og Region Hovedstaden.

Det er i Ishøj, Frederikssund og Høje Taastrup, at færrest børn udelukkende bliver ammet i deres første måneder. Her får nogle af børnene supplerende mad ved siden af amningen.

Den manglende amning skyldes blandt andet, at der ikke er nok hjælp til nybagte forældre, mener både forældre og en sundhedsplejerske.
Netop hjælpen var noget af det, der hjalp Helle Rosendahl i gang med at amme sine børn.

- Det, der knækkede koden, var en meget tålmodig sundhedsplejerske og noget hjælpsomt personale på Herlev Hospital, siger hun.

Nynne Ravn oplevede også problemer, da hun skulle amme sit første barn.
- Det var noget af et chok. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ikke skulle amme mit barn, siger hun.

Men med hjælp fra personale på hospitalet lykkedes det med familiens andet barn.

At det kan være svært at amme genkender Dorte Fischer, sundhedsplejerske og næstformand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Det skyldes ifølge hende, at nybagte forældre ikke får nok vejledning.
- Forældrene bliver sendt rigtig tidligt hjem. Når man skal have en amning i gang, har man brug for fagligt input. Der kan være mange tårer og smerter, og både mor og barn skal lære det, siger hun.

Dorte Fischer tror derfor, at man kan få flere til at amme, hvis forældrene får lov at blive længere på hospitalerne for at få hjælp og rådgivning.
- Flere sundhedsplejersker og tidlige besøg, som kan støtte op om ammeetableringen. Vi kan godt opleve, at hvis vi kommer for sent ud, så har nogle af mødrene allerede opgivet, siger hun.

Det er en god idé med mere vejledning, mener Helle Rosendahl.
- Det er ikke altid så nemt at amme, men det er ikke noget, vi taler særlig meget om. Man glemmer måske, at ligesom med tango er der to om det, siger hun.