23. november 2019
senior-2642030_1920
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få mest muligt ud af din folkepension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få mest muligt ud af din folkepension
Opdateret 15. august 2019 kl. 13:55
Forbrug - 18. juni 2019 kl. 13:55
Af Kim Valentin
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkepensionen er den vigtigste pensionsordning for langt de fleste danske pensionister. I figur 1 ser du, hvor meget du kan få i folkepension.
Som enlig med fuldt pensionstillæg får du eksempelvis udbetalt over 3 millioner kroner over 20 år. Som du kan se, er pensionstillægget dobbelt så stort for enlige som for par. Derfor er det endnu vigtigere at optimere pensionstillægget for enlige end for par.

arrow Læs også: Få det bedste boliglån

Tre råd til at få mest muligt
Pensionstillægget reguleres i forhold til, hvor meget du får udbetalt fra andre løbende pensioner som ratepensioner og livrenter gennem modregning.
Du bliver modregnet i folkepensionen, hvis dine udbetalinger fra løbende pensioner og kapitalindkomst samt aktieindkomst over 5000 kr. pr person om året overstiger modregningsgrænsen.

Pensionstillægget er helt uafhængigt af størrelsen af din formue. Derfor får du fuldt pensionstillæg, hvis du kan leve af udbetalinger fra pensionsopsparing i aldersopsparinger, kapitalpensioner eller nedsparing i bolig og sommerhus. Det er dog kun de færreste, der kan klare sig med det.
Så her er tre gode råd om, hvordan du udbetaler pensioner og bruger af din formue, uden at det går ud over din folkepension.

1. Hold indkomstgrænserne
Det første råd er, at du skal sørge for, at få udbetalinger fra dine løbende pensioner op til modregningsgrænsen, men ikke mere (se figur 2).
Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, men mange gange er det muligt at optimere udbetalingen på denne måde. Kan det ikke lade sig gøre, gælder det om at mindske modregningen mest muligt.

Om du får pensionstillæg eller ikke, kan have stor betydning for din økonomi i pensionstilværelsen. Pensionstillægget kan alene udgøre op til cirka 2 millioner kroner, så meget kan du tjene på at optimere din folkepension.

2. Brug frie midler først
Det andet råd er, at du skal bruge frie midler først. Årsagen er, at afkast af frie midler bliver modregnet i pensionstillægget.
Overvej at indfri dine boliglån med dine frie midler, så du undgår, at dit afkast giver modregning. Herefter kan du dække dit forbrug med nedsparing i din faste ejendom.

3. Planlæg løn og udbytte fra egen virksomhed
Det tredje råd er vigtigt, hvis du har egen virksomhed. Udbytte og løn fra egen virksomhed i pensionsperioden giver modregning i pensionstillægget. Sørg derfor for at udbetale udbytte, inden du går på pension. Alternativt kan du give meget store udbetalinger i enkelte år, så du kun bliver modregnet i disse år. Endelig bør du om muligt sørge for at sørge for at holde udbetalinger fra virksomheden inden for grænserne for modregning vist herover.

Husk også at sørge for, at din forskudsregistrering er korrekt, da Udbetaling Danmark bruger oplysningerne fra din forskudsregistrering, når de beregner din folkepension.

Du kan kombinere de tre råd for at undgå modregning i folkepensionens pensionstillæg. Det er ofte dét, der skal til for at få mest muligt ud af din folkepension.

Kilde: Finanshuset i Fredensborg

arrow Klimaansvarlige investeringer
29. maj 2019 kl. 11:58 Opdateret: kl. 11:58
arrow Undgå tab når konjunkturerne vender
23. april 2019 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55
arrow Tag på rutsjebanetur på aktiemarkedet
28. marts 2019 kl. 11:55 Opdateret: kl. 11:55