23. marts 2019
Det kan koste mange tusinde kroner, hvis en skadet skiløber selv skal betale for hospitalsophold og hjemtransport.
Det kan koste mange tusinde kroner, hvis en skadet skiløber selv skal betale for hospitalsophold og hjemtransport.
Foto: Phil Whitten/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En skiskade kan koste kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En skiskade kan koste kassen
Forbrug - 07. februar 2019 kl. 13:03
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommer du til skade på ski, så gælder det om at være ordentlig dækket ind forsikringsmæssigt. En alvorlig skiskade kan nemlig løbe op i rigtig mange tusindlapper, hvis du selv skal betale for transport ned fra bjerget, sygehusophold i udlandet samt hjemtransport. Op til 150.000 kroner kan et skadesforløb koste.

arrow Læs også: Svage kvinder og overmodige mænd kommer til skade på ski

- Hvis man efter et uheld skal transporteres hjem med et ambulancefly og ikke selv har en rejseforsikring, så kan det blive en dyr omgang. Det blå sygesikringskort dækker nemlig ikke i den situation, siger konsulent hos Forsikringsoplysningen Anja Lintrup Sørensen.

Alligevel vælger hver fjerde dansker at rejse afsted, uden at være ordentlig forsikret. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige Forsikring.

Ifølge Sos International, som hver år sørger for hjemtransport af mange hundrede skadede danskere, er gennemsnitspris for en skiskade dækket af rejseforsikringen i gennemsnit mellem 17.000 og 18.000 kroner.

Statistikken viser, at i omegnen af 5000 danskere vil blive så skadede i forbindelse med skiløb, at de vil have brug for lægebehandling og eventuel hjemtransport før tid.

I alt 500.000 danskere rejser årligt på skiferie. Af disse bliver ca. 50.000 skadet i større eller mindre grad.

Tidligere er det blevet vurderet, at skader i forbindelse med skiferie koster op mod 500 millioner kroner årligt i hjemtransport, sygehusophold og tabt arbejdsfortjeneste.