

Se billedserie
Fredag den 19. februar klokken 14 interviewer skoleleder Lone Rytsel fra DOF-Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted krimiforfatteren Hans-Willy Bautz fra Haslev, der er formand for Forfatterforeningen StORDstrømmen, hvis medlemsskare overvejende kommer fra det gamle Storstrøms Amt.
Det sker på et zoommøde, som man gratis kan se og lytte med på ved at tilmelde sig på e-mailadressen lone@lonerytsel.dk.
Intervieweren vil så sende en invitation til zoom.
Lone Rytsel vil spørge ind til hvem Hans-Willy Bautz er som person og det forfatterskabet, som er udkommet som fire krimier i både Tyskland og Danmark.
En femte krimi på dansk er undervejs. Den handler om Skovtårnsmordet, og her vil Hans-Willy Bautz løfte lidt af sløret og læse op fra de færdige sider. Der vil også blive talt om research og om, hvordan selvoplevelser er blevet flettet ind i romanerne.
Intervieweren vil desuden komme ind på, hvordan coronasituationen har påvirket ham rent menneskeligt, men også hvordan det går ham med at skrive i denne situation, hvor den 74-årige forfatter for det meste holder sig for sig selv.
Arrangementet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og arrangeres af DOF-Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her