10. april 2020
Det var blandt andet brød, butikkerne ikke havde nået at bestille nok hjem af. Foto: Nadia Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Det var blandt andet brød, butikkerne ikke havde nået at bestille nok hjem af. Foto: Nadia Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Supermarkederne i Haslev har travlt: - Det stak helt af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Supermarkederne i Haslev har travlt: - Det stak helt af
Faxe - 12. marts 2020 kl. 15:36
Af Nadia Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er en summen af travlhed i Netto på Nørregade i Haslev, da jeg kommer ind i butikken torsdag eftermiddag. Det er dog ikke kunderne, der ser ud til at have travlt, det er derimod medarbejderne der går rundt i butikken med friske skridt. De tømmer den ene papkasse efter den anden, alt fra dild til kød bliver fyldt i kølediskene igen.

- Vi har aldrig haft så travlt, som vi havde i går. Jeg har ellers arbejdet 12 år i Netto, fortæller Lasse Moselund, der er "stand-in" for chefen, som er hjemme at sove, efter at have været på arbejde hele natten.

- Jeg har arbejdet siden klokken 5 i morges, fortæller han om eftermiddagen, da avisen er forbi.

- Der er indkaldt ekstra medarbejdere, og andre har tilbudt at komme ind, for at hjælpe med at fylde hylderne, jeg har ellers aldrig oplevet noget lignende.

Ingen mangel på varer

Butikspersonalet fortæller, at de er ved at fylde morgendagens bestilling af gulerødder, tomater og dild op på hylderne i dag. Dog understreger, Lasse Moselund, at der ikke er mangel på varer.

- Jeg kan bare bestille dobbelt hjem af grøntvarer. Det er mest brød og gær, der bliver bestilt hjem via centrallen. Så der går lige en dag mere, inden det er på hylderne igen, men vi er ikke i fare for at mangle noget.

Presset var enormt

Selvom der ikke er fare for mangel på madvarer i supermarkedet, fortæller han, at det »stak helt af« efter pressemødet onsdag aften.

- Vi havde åbent til efter klokken 24, da der var så mange mennesker, og idet vi ikke kunne få dem ud.

Nettomedarbejder Hanne Svendsen er også overrasket over travlheden.

- Der har aldrig været så mange mennesker, som der var i morges, da butikken åbnede. Der var flere mennesker nu, end da vi genåbnede efter renoveringen.

Har tomme køleskabe

Jeg spørger et par kunder i butikken, hvorfor de er ude at handle i dag.

Irena Hansen fortæller, at hun er i Netto fordi hendes køleskab var tomt.

- Jeg manglede varer, så det er kun til eget forbrug, så jeg har til de næste to uger, hvor jeg skal være i karantæne.

Det samme kan en anden kunde Benedikte, der ikke vil have sit efternavn frem, fortælle:

- Jeg handler normalt kun en gang om ugen, så jeg manglede varer, derfor er jeg ude at handle i dag.

Undgik den værste storm

Efter turen i Netto, går jeg over for at snakke med butikschef Thomas Pretzer i MENY. MENY ligger lige ved siden af Netto. Han kan fortælle, at butikken lukkede klokken 20 i går, altså før statsministerens pressemøde. Så deres butik undgik den største storm af mennesker:

- Vi har ikke oplevet de mange mennesker i går, fordi vi havde lukket. I dag har der været betydeligt flere, men det er kun mælk, brød og gær vi har udsolgt af, fordi vi ikke har nået at bestille mere hjem. Men vi regner med at varerne er på hylderne igen fra i morgen af.

Hvilket Erhvervsminister Simon Kollerup også understregede til et pressemøde torsdag morgen. Hvor han fortalte, at man er i tæt kontakt med detailhandlen og at meldingen er, at fødevarerne til butikkerne er sikret.

- Jeg vil gerne slå fast, at man kan gøre nøjagtigt som man plejer, der er ingen problemer med vores forsyningssikkerhed til butikkerne. Der er varer på hylderne, skulle der være en enkelt hylde der er tom, så bliver de altså fyldt op igen, udtalte erhvervsministeren til pressemødet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk