18. juni 2021
- Vi skal alle sammen kunne leve med solcellerne i landskabet. Vores arkitekter sørger for, at der er et mindst fem meter bredt bælte med levende beplantning, siger Anders Dolmer, der er administrerende direktør for BeGreen. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

- Vi skal alle sammen kunne leve med solcellerne i landskabet. Vores arkitekter sørger for, at der er et mindst fem meter bredt bælte med levende beplantning, siger Anders Dolmer, der er administrerende direktør for BeGreen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solcellerne breder sig fra Bregentved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Solcellerne breder sig fra Bregentved
Faxe - 09. maj 2021 kl. 07:36
Af Nikolaj Rasch Skou

Solcellerne breder sig hastigt på de danske agerjorde. Kritikken af en manglende planlægning preller af på Anders Dolmer fra BeGreen.

Bregentveds første »store« solcellepark på marken ved Sydmotorvejen vest for Turebylille blev rejst i 2017.

Den leverer 7,5 megawatt i peak-effekt, når solen skinner for fuld styrke. Og det er ikke meget mere, end to af de fem vindmøller kort derfra leverer, når det virkelig blæser.

I dag har Bregentved Gods rejst enorme solcelleparker på flere hundrede megawatt, og der er kæmpestore ambitioner i Bregentved Gruppens selskab, BeGreen, om at der i samarbejde med den tyske kapitalfonden Luxcara skal være yderligere 415 megawatt i drift i 2023 i Faxe, Vordingborg og Herning kommuner.

Målet er, at BeGreen har udviklet, bygget og driver 4 gigawatt solceller i Danmark, Sverige og Polen ved udgangen af 2025.

Det konkkurrende solcelleselskab, Greengo Energy Group A/S, arbejder lige nu på et projekt med 365 hektar solceller halvanden kilometer fra landsbyen Dejbjerg i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket har givet medieomtale i denne uge, da Greengo, ifølge DR Nyheder, her har tilbudt kommende solcellenaboer en erstatning på 300.000 kroner, hvorefter de ikke længere må udtale sig negativt om solcellerne.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, siger herom til DR Nyheder:

- Hvis man som nabo bliver mødt med et projekt og så opdager, at man er utilfreds med det, så har man efter lovgivningen en ret til at klage. Den kan man ikke ophæve ved en privat aftale med en virksomhed, selv om man får penge for det.

Og professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, udtaler til DR Nyheder:

- Så betyder det jo sådan set, at vi generelt i hele landet risikerer at få en modstand imod de her projekter. Og at der også kommer et politisk pres for, at vi simpelthen må sige, at vi er nødt til at stoppe for udvikling af solceller, fordi det er et cowboymarked, hvor det virker til, at alle kneb gælder.

Et cowboymarked

Brian Vad Mathiesen siger til Sjællandske Medier, at betegnelsen »cowboymarked« ikke refererer til et bestemt firmas ageren, men er møntet på resultatet af den manglende offentlige regulering af solcellerne:

- Det i dag meget mere attraktivt for landmændene at have solceller end afgrøder på deres jord. Og det er efter min mening en helt uholdbar situation, da solcellemarkerne er et voldsomt indgreb i landskabet. Det er cowboyland, når der ikke er en sammenhæng mellem, hvor strømmen produceres, hvor den skal bruges, og hvilken jord man tager ud af drift, siger han og uddyber:

- Som situationen er i dag, har kommunerne og markedet ikke noget ordentligt incitament til at prioritere at lægge solceller på de store industribygningers tage, der har et areal over 200 kvadratmeter.

- Vi har brug for fleksible energiløsninger, der både bygger på vind og sol. Og problemet med solceller er, at de - i modsætning til vindmøller - på årsbasis kun producerer elektricitet 10 til 12 procent af tiden, siger professoren.

- Andelen af solceller kan godt stige, hvis elforbruget i samfundet samtidig stiger, men det vil være Ebberød Bank at lagre energien på batterier i private hjem. Det burde forbydes, for her tabes der alt for meget energi. Solcellestrømmen skal gå direkte til elforbrug, til elbiler og til store varmepumper i fx fjernvarmeværker, mener Brian Vad Mathiesen.

Dolmer: - Vi er grundige

BeGreen er lige nu i gang med realisering af Barmosen Solcellepark ved Vordingborg på 84 megawatt, som vil fylde 120 hektar og kunne forsyne 25 husstande med grøn elektricitet.

BeGreen ledes af Anders Dolmer, der gerne vil forholde sig til kritikken af den måde de mange store solcelleparker bliver forvaltet:

- Vi vil gerne levere ind på den grønne dagsorden, og der ligger en seriøs planlægning forud i vores projekter. Vi skal alle sammen kunne leve med solcellerne i landskabet. Vores arkitekter sørger for, at der er et mindst fem meter bredt bælte med levende beplantning, som følger terrænet. Og efter nogle få år vil naboerne ikke kunne se ind til solcellerne, siger Anders Dolmer.

- Når vi henvender os til kommunerne og naboerne, så har vi aftaler med de landmænd, som skal udleje deres jord, og vi har et færdigt projekt, som parterne kan forholde sig til. Det er min oplevelse, at kommunerne er professionelle og dygtige til at fokusere på landskabet. Vores projekter kan naturligvis ændres, og der er nogle regler, som vi skal følge om, at dem som bor tæt på har krav på kompensation, hvis de lider et værditab, fortæller han.

- Landmændene kan få flere penge for solenergi end afgrøder. Har vi plads til så mange solceller, når der fortsat skal dyrkes mad til grise, køer og mennesker?

- Det er mere lukrativt at leje jorden ud til solceller. Og der er brug for det. For man regner med, at det samlede danske elforbrug skal stige fra cirka 35 terawatt-timer til 71 terawatt-timer i 2030, men vi kan godt placere solcellerne intelligent, så det er lavbunds- og højorganisk jord med en negativ klimaeffekt, der tages ud af drift. Ligesom vi kan sætte solceller på jorde, hvor grundvandet skal beskyttes, svarer Anders Dolmer.

- Hvordan får vi elektricitet, når solen ikke skinner?

- Sol er den absolut billigste grønne el at producere, og solen en afgørende faktor i den grønne omstilling. Den kaster ikke skygger og den larmer ikke, og det er langt billigere for samfundet at trække elkabler over land end ud til havvindmøllerne. Vores solcelleprojekter kører helt uden offentlig støtte, men der er ikke nogen tvivl om, at havvind og solceller passer rigtig godt sammen, svarer Anders Dolmer.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk