14. december 2019
Linse Kessler og golden retrieveren Jytte har flere gange tilbragt nytåret hos Elsebeth og Michael Larsen på Vemmetofte Strand Camping.
gallery icon

Se billedserie

Linse Kessler og golden retrieveren Jytte har flere gange tilbragt nytåret hos Elsebeth og Michael Larsen på Vemmetofte Strand Camping.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skovtur og fyrværkeri-frit nytår på campingpladsen med hund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skovtur og fyrværkeri-frit nytår på campingpladsen med hund
Faxe - 16. november 2019 kl. 16:02
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vemmetofte Strand Camping inviterer alle, der har lyst, med på juleskovturen lørdag den 23. november klokken 13.

- Det er 29 år siden, at vi arrangerede den første tur ud i skoven for at finde naturens materialer til juledekorationerne. Og vi har gjort det hvert år siden. Michael går med i skoven, imens jeg varmer gløgg og æbleskriver. Det er rigtig hyggeligt, og der plejer at komme mange, fortæller Elsebeth Larsen, der er den anden halvdel af pladsens forpagterpar.

Man skal selv medbringe lys, bånd og andre ting til dekorationerne, men der er gran og ler på campingpladsen, hvor der er travlt for tiden.

I næste uge begynder arbejdet med at lave en ny drikkevandsbrønd, der skal lægges solvarme op på taget af flere bygninger, hækkene skal klippes og vejene ordnes.

- Vi skal selvfølgelig også holde noget af vores ferie på den her tid af året. Det kan godt være, at det ikke bliver en hel uge, men fire dage. Og når jeg tager væk herfra, så slapper jeg af med alt andet end camping, siger Elsebeth Larsen.

Og det kan nok være tiltrængt, når man har sin private bolig på en campingplads, der er åben hele året.

Også i højtiderne. Og på Vemmetofte Strand Camping holdes der nu for 10. gang fyrværkeri-frit nytår med overnatning på campingpladsen allerede fra 28. december og frem til 2. januar 2020.

- Det er blevet så populært, at der er udsolgt i vores mobilehomes, men man kan godt komme med sin egen campingvogn. Vi laver det for hunde og mennesker, der gerne vil være fri for fyrværkeri, og alle er velkomne til at deltage i vores gåtur med hunde 31. december klokken 10, fortæller hun.

Prisen er 30 kroner pr. person, og hundetræner Lone Nielsen er hyret ind til at gå med på turen, der vil vare cirka en time.

- Min veninde Line Kessler og hendes hund Jytte plejer at være nogle af de faste deltagere, der holder nytår her hos os netop på grund af, at vi holder campingpladsen fyrværkeri-fri, fortæller Elsebeth Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk