20. oktober 2021
237 siders forslag til ny kommuneplan. Dertil kommer 52 siders miljøvurdering af forslaget. Der er lagt et stort arbejde i at gøre teksten let at forstå.
gallery icon

Se billedserie

237 siders forslag til ny kommuneplan. Dertil kommer 52 siders miljøvurdering af forslaget. Der er lagt et stort arbejde i at gøre teksten let at forstå.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu slås de store streger for de næste 12 års planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nu slås de store streger for de næste 12 års planer
Opdateret 07. maj 2021 kl. 14:01
Faxe - 07. maj 2021 kl. 13:30
Af Cecilie Hänsch

Kommuneplanen for de kommende 12 år i Faxe Kommune er sendt i høring sommeren over.

Det er næsten som lysningen før brylluppet i de amerikanske film: Hvis du har noget at indvende, så skal du sige det nu - ellers er det bare ærgerligt.

For en kommuneplan gælder i 12 år, så man kan lige så godt komme ud af starthullerne og give sine kommentarer med det samme.

- Kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år, men hvert 12. år skriver man den groft sagt helt fra bunden, siger borgmester Ole Vive.

Og det er altså det, administrationen i Faxe Kommune har haft travlt med under corona.

237 sider fylder forslaget til ny kommuneplan - dog er knap halvdelen et appendiks, der primært rummer en oversigt over de gældende lokalplaner i kommunen.

Dertil kommer en 52-sider miljøvurdering af kommuneplanforslaget.

I byrådssalen bliver kommuneplanforslaget taget endog rigtig godt imod:

- Jeg synes, det er et flot forslag, siger Lars Folmann fra Dansk Folkeparti.

- Og det er godt, at det er skrevet let forståeligt.

Michael Christensen fra konservative bakker op:

- Det sætter en ny standard for, hvordan sådan noget kan gøres, supplerer han.

Nellie Bradsted fra Venstre er med på roseomgangen:

- Det er et historisk dokument. En politisk drejebog - og et godt opslagsværk.

- Jeg er meget begejstret for kommuneplanen, det er virkelig interessant læsning, tilføjer hun.

Knud Erik Hansen fra socialdemokraterne vil også gerne rose - men der er malurt i bægeret:

- Forslaget gør læseren glad og stolt over vores område. Men det nytter ikke noget, at vi bliver udviklings-forskrækkede, indvender han:

- Hvorfor er der ikke udpeget forslag til nye områder til vindmøller? Og de ti fraktioner, vi snart skal sortere vores affald i, er glemt - ligesom rensning af spildevand i det åbne land, tilføjer han.

Politiske ønsker

På den ene side er kommuneplanen konserverende. Den beskriver, hvordan landet ligger i dag. På den anden side udlægger en kommuneplan rammerne for de kommende års udvikling.

Det kan ændres, men det kræver et kommuneplantillæg. Kommuneplanen ligger altså over lokalplanerne.

Og et enkelt lokalplanområde fik et par ekstra ord med på vejen ved byrådets behandling:

- Jeg skal lige være helt sikker. Håndværkerhøjskolen mangler i kommuneplanforslaget. Det må jo betyde, at der er lagt op til, at området skal bruges, som det står beskrevet i den gældende lokalplan, siger Lars Folmann (DF).

Han strammer retorikken en smule:

- Er det ikke ved at være på tide, at vi eksproprierer området, så vi kan få det anvendt til de formål, vi har besluttet, spørger han retorisk.

For efter lange debatter gælder det stadig, at området ved Håndværkerhøjskolen på Skolegade er udlagt til uddannelsesformål og hoteldrift. Ikke til boliger, som det ellers blev foreslået.

- Jeg er glad for, at vi ikke ændrer på formålet for området ved Håndværkerhøjskolen, byder Michael Christensen (K) ind.

Nye områder i fokus

På borgmesterkontoret er Ole Vive (V) rigtigt glad for forslaget til ny kommuneplan. Men han vil også gerne have nye input fra borgerne. Og allerhelst inden for hørings-perioden, som løber fra 13. maj til 1. august.

- Vi har nogle nye fokusområder med i denne kommuneplan i forhold til de tidligere.

- Det er f.eks. outdoor og hele fritidsområdet, og så har vi også FNs verdensmål med i planen, siger Ole Vive.

Og så minder han om, at en stor del af sådan en kommuneplan er bindende:

- Vi har en forpligtelse til at arbejde for at få gennemført kommuneplanen, og det er et arbejdspapir, som administrationen læner sig op ad i det daglige arbejde, minder Ole Vive om.

Kommuneplanforslaget kan findes på Faxe Kommunes hjemmeside.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk