29. oktober 2020
31. august var erhvervsminister Simon Kollerup (S) på besøg hos Camp Adventure for at opleve Skovtårnet og udsigten med egne øjne. Her mødtes han blandt andre med Faxe Kommunes borgmester Ole Vive (V) og folketingsmedlem Tanja Larsson (S). Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

31. august var erhvervsminister Simon Kollerup (S) på besøg hos Camp Adventure for at opleve Skovtårnet og udsigten med egne øjne. Her mødtes han blandt andre med Faxe Kommunes borgmester Ole Vive (V) og folketingsmedlem Tanja Larsson (S). Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ministeren har talt: Ingen vindmøller ved Skovtårnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministeren har talt: Ingen vindmøller ved Skovtårnet
Opdateret 28. september 2020 kl. 17:31
Faxe - 28. september 2020 kl. 17:13
Af Cecilie Hänsch

Der kommer ingen høje vindmøller i nærheden af Skovtårnet hos Camp Adventure. Det har erhvervsminister Simon Kollerup afgjort.

arrow Læs også: Protestgruppe er forundret: Skovtårn er vigtigere end os

»Jeg finder grundlag for at realiseringen af lokalplan nummer 92 med tilhørende kommuneplantillæg 6 kan have en væsentlig påvirkning på udviklingen i Faxe Kommune, og at Næstved Kommunes planlægning derfor ikke kan vedtages«

Sådan skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) mandag eftermiddag i en afgørelse til Næstved Kommune og Faxe Kommune.

Og dermed er det endeligt afgjort, at der ikke rejses vindmøller i nærheden af den enorme publikumssucces, Skovtårnet, syd for Haslev.

Det var ellers Næstved Kommunes intention, at give Thomas Garth-Grüner, der ejer Sparresholm, lov til at rejse tre møller med en totalhøjde på lige knap 150 meter cirka en kilometer fra Skovtårnet.

Næstved Kommunes indstilling blev sendt i høring i sommeren 2018 kort tid efter at første spadestik var taget til Skovtårnet. Og indstillingen fra Næstved blev mødt med ærgrelse, undren og en indsigelse fra Faxe Kommune.

Indsigelsen gik til daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Fordi det er erhvervsministeren, der er klageinstans, når to kommuner ikke kan blive enige om en afgørelse efter planlovens paragraf 29b.

Mandag 31. august var nuværende erhvervsminister Simon Kollerup så på besøg; først oppe i Skovtårnet for at nyde udsigten, senere på Sparresholm Gods for at høre om Thomas Garth-Grüners vindmølle-planer.

Og mandag eftermiddag lyder hans ræsonnement: »Der er i vurderingen lagt vægt på, at Camp Adventure med tårnet har opnået en stor bevågenhed både i indland og udland, og at det ikke kan udelukkes, at vindmøllerne vil kunne medføre en negativ udvikling for Skovtårnets tiltrækning af besøgende fremadrettet - og dermed have en negativ betydning for udviklingen i turismen i Faxe Kommune.«

Lokal glæde
Det er en melding, der bliver modtaget med glæde. Især hos folketingsmedlem Tanja Larsson (S).

- Faxe Kommune har fået medhold i, at det vil skade Faxe Kommune, hvis møllerne bliver rejst. Det er samtidig et signal til investorer om, at man godt kan investere i landdistrikterne - også inden for turisme, siger Tanja Larsson.

- Skovtårnet er et fyrtårn for hele området. Jeg er glad for, at det lykkedes at få ministeren herned for at se det unikke tårn med egne øjne, siger Tanja Larsson.

- Groft sagt, så er det den forskel, det kan gøre at have et lokalt folketingsmedlem. Pludselig kan man lettere få ministeren i tale, tilføjer hun.

Hun forklarer videre, at hun sammen med den socialdemokratiske byrådsgruppe har brugt utallige timer på dels at diskutere problematikken, dels påvirke på alle de niveauer, hvor det er muligt.

- Det særlige er jo også, at det hos Camp Adventure med Skovtårnet er lykkedes at skabe noget unikt ud fra det guld, vi allerede har, tilføjer socialdemokraternes gruppeformand i Faxe Byråd, Camilla Meyer.

Afgørelsen fra erhvervsministeren, der afslutningsvis formuleres således: »Afgørelsen indebærer, at Næstved Kommune ikke kan vedtage planforslagene« - er endelig. Som det er formuleret nederst i brevet til parterne:

»Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, herunder Planklagenævnet jævnfør planlovens § 58.«

arrow Thomas Garth-Grüner: - Fuldstændig uventet
28. september 2020 kl. 17:29 Opdateret: kl. 10:08
arrow Ministeren har det sidste ord
25. september 2020 kl. 11:58 Opdateret: kl. 11:58
arrow Debat: Carsten Rasmussens kasketforvirring
13. september 2020 kl. 14:24 Opdateret: kl. 15:28
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk