12. maj 2021
Mikkel Dam håber, at sagen om den famøse langemand snart dør ud for de unge menneskers skyld.Foto: Jørgen C. Jørgensen
Mikkel Dam håber, at sagen om den famøse langemand snart dør ud for de unge menneskers skyld.Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mikkel Dam om viralt billede med fuckfinger: - Der er blevet indhentet tilladelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mikkel Dam om viralt billede med fuckfinger: - Der er blevet indhentet tilladelse

Faren til Nick Larsen, der i marts rakte fuck på et billede, som statsministeren efterfølgende lagde op på sin Facebookprofil, mener ikke, at der var givet tilladelse til, at billedet måtte lægges op.

Faxe - 10. april 2021 kl. 10:32
Af Morten Chas Overgaard

En udstrakt langemand på et billede fra 9. klasse på Bavneskolen i Dalby har fået konsekvenser. Ikke bare for langemandens ejer, Nick Larsen, men også for hans klassekammerater, der efterfølgende er blevet hevet frem som frontfigurer for forskellige holdninger i corona-debatten både på sociale medier og i flere aviser.

Men nu kan billedet også få konsekvenser for Statsministeriet. Onsdag kunne Berlingske nemlig fortælle, at familien til Nick Larsen har valgt at klage over Mette Frederiksen til Datatilsynet.

TV 2 har talt med drengens far, og ifølge Tim Larsen troede sønnen, at billedet skulle bruges til et klassebillede. Men havde han vidst, at statsministeren ville lægge det op på sine sociale medier, havde han aldrig sagt ja, fortæller han.

- Der er blevet taget et billede, jeg ikke er bevidst om. Hun (Mette Frederiksen, red.) har brugt det til et politisk gøremål, uden vi vidste det, og det må man ikke, siger Nick Larsens far Tim Larsen til TV 2.

Det er dog ifølge formand for børn- og læringsudvalget, Mikkel Dam (LA), noget sludder.

- Jeg var med inde i klassen, da billedet blev taget, og der blev tydeligt sagt, at hvis man ikke ville være med på billedet, så var man velkommen til at lade være. Desuden er der inden besøget hentet samtykke fra forældrene til alle elever, og det gør man i øvrigt altid ved den her slags besøg, lyder det Fra Mikkel Dam.

Han er rigtig træt af den debat, der har været på bagkant af besøget, som han faktisk synes forløb rigtig fint.

- Jeg er totalt uforstående overfor, at nogen skulle mene, at der ikke var blevet givet tilladelse, og jeg synes det er super ærgerligt, at der har været så meget fokus på det her, under et i øvrigt udmærket statsministerbesøg. Det er altid en festdag, når det gælder den slags besøg, og så er det faktisk underordnet, hvem der er statsminister, siger han.

Ifølge en specialist i persondatalovgivningen, som Berlingske har talt med, er det springende punkt dog, om man har indhentet samtykke til at billedet måtte bruges politisk, og det bliver centrum for sagen i Datatilsynet.

Uanset, hvad udfaldet af en eventuel sag i Datatilsynet måtte blive, så håber Mikkel Dam på, at sagen nu snart kan få lov til dø ud for de unge menneskers skyld.

- Jeg synes generelt der har floreret enormt mange usandheder omkring den her sag. Jeg synes virkelig, det er en ærgerligt drejning, det her har taget, og jeg synes faktisk ikke, det klæder nogen at blande så unge mennesker ind i så betændt en debat, siger han.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk