10. august 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med livet som indsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med livet som indsats
Faxe - 30. juli 2020 kl. 12:14
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som bilist skal du være særligt opmærksom, når du kører ad Rødebrovej hen over Holmegaard Mose. For selvom vejen er smal - og omkranset afmeget bløde marker på Faxe-siden af Susåen og af dybe, vandfyldte grøfter på Fensmark-siden - så kører der 6.600 biler i døgnet på vejen.

- Og så er der jo også fuglekiggerne med kikkerterne - og bumpet, siger Bente Hansen.

Mens bilisterne skal være opmærksomme, føler hun, at hun på sin cykel kører med livet i hænderne. Også selvom hun har refleksvest og cykelhjelm på.

- Der er ikke ret meget plads på vejen. Og fordi den er så ujævn, skråner og er fyldt med lapper, bliver Henning og jeg nødt til at køre lidt længere inde mod midten af vejbanen, siger Bente Hansen.

De er ellers garvede cyklister. Kører turen fra Fensmark til Nyvang lige nord for Terslev et par gange om ugen. Sådan har det været siden de fandt hinanden for nogle år siden.

- Nogle dage cykler vi både frem og tilbage samme dag, fortæller Henning Hansen.

- Vi har nået en alder, hvor vi kan tillade os at stå sent op, tage os tiden til at bruge cyklen som transportmiddel - og spise sen frokost, tilføjer han.

Denne dag er målet Nyvang og frokost klokken 14.

- Men vi cykler her på de fleste tidspunkter af døgnet. I går var det næsten blevet mørkt inden vi kom til Fensmark. Så var det ekstra ubehageligt at køre her, siger Bente Hansen.

Gør dog noget

Bente Hansen har haft kontakt til Faxe Kommune, hun har haft kontakt til asfalt-entreprenøren Colas, og hun har haft fat i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Alt sammen for at få hjælp til at gøre den strækning af Rødebrovej, der ligger i Faxe Kommune, mere sikker.

- Det er som at slå i en dyne, konstaterer hun.

For et år siden kom der helt ny belægning på Rødebrovej på Næstved-siden. Så meget desto tydeligere fremstår manglerne på Faxe-siden af Rødebro.

- For et par måneder siden kom det helt store asfalt-hold fra Colas så. Vi takkede dem og glædede os til at køre på den ny-renoverede vej. Men de lagde kun en stribe asfalt på cirka 100 meter, fortæller Bente Hansen.

Hun og Henning Hansen ved godt, at etablering af en decideret cykelsti over Holmegaard Mose er både dyrt og besværligt. Mosegrunden gynger, og gør både anlæg og vedligehold bøvlet.

- Men vi drømmer om, at vejen bliver gjort til en såkaldt »to minus én«-vej med en hastigheds-begrænsning på 60 kilometer i timen, siger Henning Hansen.

Det fremgår faktisk af Næstved Kommunes rapport om det stedlige cykelstinet, at netop en to-minus-én-vej er en anbefalet løsning til Rødebrovej. For Næstved Kommunes vedkommende altså kun på den del af strækningen, der ligger i Næstved Kommune. Ifølge gennemgangen af ønskede cykel-projekter i Næstved Kommune, anslås det, at det vil koste lige knap to millioner kroner i anlægs-udgifter at ændre vejens status.

Rødebrovej er i øvrigt kategoriseret som del af en »Regional Cykelrute« mellem Haslev og Næstved.

Asfalt og hensyn

Tilbage på Rødebrovej varierer trafikmængden. Et øjeblik er der fire-fem biler fra begge sider - kort efter er der så stille, at man høre fuglesang.

- Det er især slemt om eftermiddagen, når folk skal hjem fra arbejde. Så er der tæt trafik fra begge sider, og de har jo ingen stedet at trække væk - og det har vi i øvrigt heller ikke, siger Bente Hansen.

Mens hun og Henning Hansen drømmer om en ny status til vejen, så håber de på trafikmålinger, asfalt til at afbøde de værste ujævnheder - og ekstra hensyn fra bilisterne.

- Vi lover, at vi selv tager så meget hensyn, som vi overhovedet kan. Men som sagt, vi er nødt til at køre næsten ude midt på vejbanen for ikke at skride ud i rabatten, siger Bente Hansen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk