22. januar 2021
Emmelie Laugesen vandt dame B konkurrencen. Foto: Bo Tureby
gallery icon

Se billedserie

Emmelie Laugesen vandt dame B konkurrencen. Foto: Bo Tureby
Foto: 100719
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange medaljer til unge HTT-springere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange medaljer til unge HTT-springere
Faxe - 23. november 2020 kl. 11:12

Efter mange frustrationer med aflyste træninger og stævner på grund af Covid-19 lykkedes det omsider for HTT, at få lov til at arrangere samtlige danske mesterskaber i trampolinspring i weekenden.

Lørdag var der springning hele dagen, da alle ungdomsrækkerne blev afviklet, og der var mange lokale springere i ilden.

Den eneste HTT-springer i rækken under 12 år var Oliver Tureby Dalsten, som sluttede på en flot fjerdeplads i sin DM-debut. Han blev også nummer fire i synkronkonkurrencen sammen med Viktor Brunsvig fra Nordjylland, selvom de havde aldrig mødt hinanden før på konkurrencedagen.

I drengerækken under 14 år havde HTT to finalister: Patrick Nyboe blev nummer fem og Malte Breinholt nummer seks. Thor Petersen blev nummer ni og Johannes Skougaard nummer 11.

I synkronspring gik det bedre for Malte Brinholt og Patrick Nyboe, da de vandt en bronzemedalje.

HTTs Sofie Johansen sprang glimrende i U-14 rækken, faktisk sprang hun så godt, at hun vandt guld. Og kort efter gentog hun kunststykket, da hun vandt guld i synkronspring sammen med Cecilie Munch fra Strib.

I U-17 B rækken var der en andenplads til Xenia van Overeem og en fjerdeplads til Emmelie Bjerregaard samt en syvendeplads til Rebecca Mortensen. Xenia van Overeem og Emmelie Bjerregaard blev desuden nummer to i synkronspring.

I herrernes U-17 række var der deltagelse af Julius Andersen, Tobias Bialas og Frederik Mussmann, og de endte henholdsvis som nummer fem, seks og otte. Tobias Bialas og Frederik Mussmann vandt også bronze i synkron.

HTTs anden guldmedalje kom i dame B-rækken, hvor Emmelie Laugesen sikkert vandt mesterskabet.

HTT fik stor ros for det store arbejde, der var lagt i stævnet med de udfordringer Covid-restriktionerne gav de mange frivillige.

nrs

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk