3. august 2021
De unge filmstjerner fra M-klassen. Fra venstre: Noah, Oliver, Mattis, Nikolai, Albert og Frederikke. 

Foto: Torkild Svane Kraft
gallery icon

Se billedserie

De unge filmstjerner fra M-klassen. Fra venstre: Noah, Oliver, Mattis, Nikolai, Albert og Frederikke. Foto: Torkild Svane Kraft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: M-klassen slår til igen - med i endnu en film

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

M-klassen slår til igen - med i endnu en film
Faxe - 23. juni 2021 kl. 10:16
Af Torkild Svane Kraft

Busters Verden: Et par dage inden Danmarkspremieren kunne to klasser fra Sofiendalskolen i Haslev se den ny film om Buster Oregon Mortensen - takket være deres kammerater fra M-klassen.

Elever fra M-klassen medvirker nemlig i den nye film ,,Busters Verden". Den første film fra 1984 havde Bille August som instruktør, mens det er Martin Miehe-Renard der er instruktør på den nye Buster-film.

Og hvor Nanna udødeliggjorde sangen fra den første Buster-film er det Joey Moe der har skrevet titelsangen til den nye film. Han medvirker også i filmen, og er hjælpeinstruktør - så ham havde eleverne fra Haslev en del med at gøre under optagelserne.

M-klassen, som er en klasse for elever der ikke har det så nemt som andre børn, har Pernille Børsting som lærer, og det er hendes venskab med Martin Miehe-Renard, der har gjort det muligt at klassen kunne medvirke i ,,Busters Verden" - og flere fra klassen har iøvrigt også været med i Far til Fire og Vikingerne.

Buster-filmen blev optaget i Kerteminde i august måned sidste år, fortæller eleverne, og da det var under coronapandemien, fik de deres helt eget ventelokale og toilet - og jeg har aldrig set så rent et toilet, siger en af eleverne med et stort smil.

Og der kom flere store smil, når de fortalte om hvordan det er at være med i en film - for det er der jo ikke mange der får mulighed for.

I Busters Verden skulle de have deres eget tøj på, for de skulle være helt almindelige børn. Det eneste der ikke måtte være på deres tør var logoer fra firmaer. Tøjet skulle være helt neutralt.

- Og så skulle vi jo bare gøre hvad vi fik besked på, sagde Noah, mens han trak lidt på det da avisens udsendte sagde, at så var det vel ligesom at være i skole, hvor man jo altid gør hvad lærerne siger...

Det var selvfølgelig spændende at være foran kameraet når optagelserne gik løs, men da M-klassen var i Kerteminde i rigtig mange timer, fik de også set alt hvad der foregår inden optagelserne skal i kassen.

Og det er ikke så lidt. De fik set hvordan kulisser bliver til, kameraer stillet op, at der blev lagt make-up - og hvad der ellers foregår til filmoptagelser.

Da dagen for optagelserne var omme, var det en flok trætte, men meget glade elever der drog hjem til Haslev, og Pernille Børsting fortæller, at det har givet dem alle et stort selvtillids-boost - og det kan man jo godt forstå, for hvor mange får lov til at medvirke i en rigtig film, og så endda Busters Verden, som vil blive set af tusindvis af børn og voksen.

De to filmforevisninger, inden Danmarkspremieren, fandt sted i Haslev Bio og det er filmens producent Crone Ungfelt Film, der betalte for forevisningerne, som en ekstra tak til M-klassen for deres medvirken.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk