20. maj 2019
Hvis forslaget fra Socialdemokratiet bliver gennemført, vil Haslev Privatskole miste 1,2 millioner kroner om året. Foto: Kenn Thomsen
Hvis forslaget fra Socialdemokratiet bliver gennemført, vil Haslev Privatskole miste 1,2 millioner kroner om året. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA: Socialdemokratisk forslag kan lukke skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA: Socialdemokratisk forslag kan lukke skoler
Faxe - 15. maj 2019 kl. 19:09
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet vil have flere børn til at vælge folkeskolen frem for privatskoler eller friskoler. Partiet foreslår at sænke den såkaldte koblingsprocent, der er den andel af gennemsnitsudgiften pr. elev, som skolerne modtager i tilskud fra det offentlige, fra de nuværende 76 procent til 71 procent.

Det vil ifølge Politikens portal Skoleliv, der har undersøgt tal fra finansministeriet, komme til at koste fri- og privatskolerne 365 millioner kroner årligt.

I Faxe Kommune vil Spjellerup Friskole hvert år miste 485.028 kroner, Haslev Privatskole vil miste 1.206.582 kroner og Druestrup Friskole vil miste 583.830 kroner om året i tilskud, hvis forslaget bliver en realitet.

Skulle rød blok gå hen og vinde valget, frygter formand for børn- og læringsudvalget i Faxe Kommune, Mikkel Dam (LA), at det vil få store konsekvenser for fri- og privatskolerne.

- Det kan i værste tilfælde betyde, at de må dreje nøglen om, og det vil være trist, for skolerne løser i mange tilfælde en opgave, som folkeskolen ikke har kunnet løse. Når lokale skoler er blevet lukket, så har privat- eller friskoler mange steder overtaget, siger Mikkel Dam.

I stedet for at sænke koblingsbidraget til privat- og friskoler, vil Mikkel Dam hellere se på, om privat- og friskolerne kan løfte et større ansvar i forhold til socialt belastede elever.

- Lige nu er der ikke skabt incitamenter for fri- og privatskolerne til at tage et socialt ansvar, men det til trods er det min oplevelse, at de alligevel står med åbne arme hver gang kommunerne kommer med en socialt udsat elev. Jeg synes vi skal bibeholde koblingsbidraget, og så kigge på, om vi kan få fri- og privatskolerne til at tage et større socialt ansvar, siger Mikkel Dam.

Den argumentation køber Tanja Larsson, der er spidskandidat til folketinget i Sjællands storkreds for Socialdemokratiet, dog ikke.

- Når først problemet er der, så kan privat- og friskolerne godt være socialt ansvarlige, men hvis de havde været det tidligere, så ville der ikke være den her situation. Der følger jo penge med eleverne, og hvis vi rykker pengene over i folkeskolen, så kan privat- og friskolerne byde ind, hvis de vil tage et socialt ansvar. Det har de jo faktisk kunnet hele tiden, siger hun.

Tanja Larsson påpeger, at langt størstedelen af finansieringen til privat- og friskoler bliver betalt af staten, og hun mener, at nogle af pengene er bedre brugt på at højne niveauet i folkeskolen.

- Som det er nu, flytter vi en masse ressourcer til de stærke elever i privat- friskolerne. Hvis man siger til privat- og friskolerne, at de får en ekstra opgave, så vil de spørge ind til, om pengene følger med, og derfor hænger det ikke sammen for mig. Man kan sammenligne det med privathospitalerne, der tager alle de simple behandlinger og operationer, mens de offentlige hospitaler skal tage sig af alle de komplekse opgaver, der koster tid og penge, siger hun.

Ifølge tal fra Dansk Friskoleforening koster en folkeskoleelev gennemsnitligt staten 68.300 kroner om året mens friskoleelever koster 52.646 kroner. Folkeskolerne skal dog også løfte en større opgave i forhold til socialt udsatte elever, men ifølge Mikkel Dam har privat og friskolerne også mulighed for at drive skole billigere, fordi de i mange tilfælde kan rumme nogle elever, som folkeskolen ville skulle bruge flere ressourcer på at rumme.

- Langt hen ad vejen kan du ikke sætte et mærkat på, hvad en elev koster. Det er individuelt, men jeg tror, at der er langt flere elever, der kunne rummes i en privatskole, for de kan nogle andre ting. Der findes mange forskellige pædagogiske tilgange i alt fra lilleskoler til Rudolf Steiner-skoler, og de har muligheden for at gribe den enkelte elev anderledes an, fordi de kan eksperimentere pædagogisk, siger han.

Mikkel Dam synes, at man skal finde nogle kompromiser, som kan gavne både folkeskolen, privatskolerne og friskolerne, uden at det skal koste de to sidstnævnte på pengepungen.

- Jeg er i den grad fortaler for at få løftet folkeskolen, men folkeskolen og privatskolerne er ikke hinandens modsætninger. Fordi det går dårligt i folkeskolen, så mener jeg ikke, man skal straffe de skoler, hvor det går godt. Jeg synes i stedet man skal kigge på hvorfor privat- og friskolerne klarer sig godt, og så kunne man overføre nogle af de gode ting, de gør, til folkeskolerne, siger han.

Tanja Larsson holder dog fast på, at de offentlige midler i højere grad skal gå til de skoler, der løser de fleste af de offentlige udfordringer.

- Jeg vil rigtig gerne finde nogle kompromiser, men de fælles skattepenge skal gå til fællesskabet. Liberal Alliance plejer at sige, at der er masser af penge i det offentlige. Og hvis det er sandt, så ligger de penge også i privatskolerne, siger hun.

Denne artikel bliver også bragt i DAGBLADET Køge og DAGBLADET Ringsted onsdag den 15. maj og i Sjællandske Næstved torsdag den 16. maj. Vil du læse flere artikler fra avisen, kan du købe en dags adgang for 25 kroner ved at følge linket her: www.sn.dk/kobeavis

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk