13. juli 2020
Kurt Munck er død - 69 år gammel.
Kurt Munck er død - 69 år gammel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kurt Munck er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kurt Munck er død
Faxe - 18. april 2016 kl. 12:11
Af Kathrine Harvey
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag flager rådhuset i Haslev på halv. Søndag formiddag gik byrådsmedlem Kurt Munck, Enhedslisten, bort efter kort tids kræftsygdom. Han blev 69 år.

arrow Læs også: Mindeord: Vi har mistet en god kammerat

Kurt Munck blev sygemeldt i februar, ogr partiets førstesuppleant Lars Christensen måtte træde til over overtage byrådsarbejdet. Forinden, i forbindelse med folketingsvalget, havde Kurt Munck også trukket sit kandidatur med besked om, at byrådsarbejdet var nok arbejde i sig selv for ham. Lars Christensen fortsætter som byrådsmedlem for Enhedslisten Faxe.

- Jeg snakkede med Kurt så sent som i forrige uge, hvor han fortalte mig, at han trak sig fra byrådet. Han havde ikke kræfterne længere, sagde han. Han var igennem fire operationer, og var alligevel ved godt mod til det sidste. Vi er mange, der vil komme til at savne ham, siger Jan Kjærgaard Hansen fra Enhedslisten Faxe.

Kurt Munck begyndte sin karriere som lærer i København, blandt andet på Dyvekeskolen på Amager. I 1980 åbnede en gruppe lærere herfra Faxehus Efterskole i Faxe Ladeplads, og her slog Kurt Munck sine folder i 28 år, de sidste mange år som forstander, indtil han gik på pension i 2008.

Han var i mange år opstillet for Fællessocialisterne fra Faxe Kommune, og han sad i en periode som formand for teknik- og miljøudvalget i det tidligere Fakse Byråd i starten af 1990erne, hvor han blandt andet fik indført vejbump og affaldssortering. Han blev sidenhen engageret i Enhedslisten, hvor han opstillede som spidskandidat til byrådet og blev valgt ind i 2013.

Skarp og engageret
Han var altid klar med en skarp bemærkning til aktuelle emner. Det gjorde sig også gældende ved årsskiftet, hvor Kurt Munck, der naturligvis også var aktiv på det sociale medie Facebook, kom med denne bombastiske nytårshilsen:

Hej alle.
I ønskes alle et rigtig godt Nytår med megen aktivitet. Lad os håbe, at vi kan få erstattet egoismen og profitmageriet med fællesskab og solidaritet i det nye år. Og som et (fromt) Nytårsønske - en ny regering og en helt anden medmenneskelig politik. Men det er jo nok for fromt.

Byrådskollegaer mindes Kurt Munck som en engageret og flittig kollega.

- Kurt vil blive husket for sit store engagement, både som forstander på Faxehus Efterskole og ikke mindst i både Fakse Byråd og nuværende Faxe Byråd. Selvom vi havde hvert vores værdigrundlag og ideer til, hvordan Faxe Kommune skulle udvikles, så har vi alligevel kunne mødes på mange områder. Kurt Munck havde evnen til både at få sine holdninger igennem og samtidig skabe plads til, at forskelligheder kunne mødes. Kurt vil blive savnet både som menneske og som kollega i mit politiske arbejde. Mine tanker går naturligvis til Laila og dine tre piger, som du altid stolt fortalte om. Ære være Kurt Munks minde, skiver Dorte Nybjerg (V) på sin Facebook-profil.

Også Konservatives Ivan Lilleng vil gerne give sit personlige mindeord videre.

- Det er med sorg, at jeg har modtaget budskabet om Kurts død. Vi vil savne hans humør og store indsigt. Jeg har haft den glæde at arbejde sammen med Kurt i Teknisk udvalg og hans flid, indsigt, konstruktive tilgang og gode humør var uforligneligt. Jeg er kommet til at holde af ham, ikke bare som kollega, men også som menneske. Jeg vil savne ham, siger han.

7. november ville Kurt Munck være fyldt 70 år.

Der er endnu ikke sat dato for begravelsen/bisættelsen.

arrow Mindeord: En politisk fighter er gået bort
18. april 2016 kl. 12:42 Opdateret: kl. 17:40
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk