3. august 2021
Bykroen var lørdag rammen om et EM-arrangement, hvor kroens gæster kunne se Danmarks kamp.  Foto: Bykroen
Bykroen var lørdag rammen om et EM-arrangement, hvor kroens gæster kunne se Danmarks kamp. Foto: Bykroen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her kan du se EM på storskærm 17. juni

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her kan du se EM på storskærm 17. juni
Faxe - 14. juni 2021 kl. 10:00
Af Kathrine Harvey

Der gik ikke mange dage, fra plan- og kulturudvalgsformand René Tuekær (Lokallisten) inviterede interesserede arrangører af EM-storskærmsarrangementer til at sende en ansøgning om kommunalt tilskud til at lave arrangementet, før Haslev FC kunne melde sig under fanerne af storskærmsarrangører.

Således offentliggjorde klubben i weekenden på sin facebook-profil, at der allerede til Belgien-Danmark-kampen 17.juni vil være storskærm på stadion oppe ved klubhuset, så man kan se kampen. Portene og boderne åbner klokken 16.30 og de lukker igen klokken 20.45. Det er gratis at deltage, men der må maksimum være 500 deltagere pga. tv-rettighederne. Der betales kun med Mobilepay og coronapas er adgangskrav.

Også Caspier's Bar og Bykroen viste begge Danmarks dramatiske kamp mod Finland i lørdags og begge visker også i hvert fald Danmarks to øvrige kampe gruppespillet.

Nye restriktioner, som sender mundbindet »hen hvor peberet gror« og lader værtshusene holde åbent til klokken 2 om natten træder i kraft i denne uge. På Bykroen glæder ejer Frank Månsson sig over, at der nu åbnes mere op, men det rykker ikke meget ved, at hans værtshus kører med halv omsætning.

- Nu er der EM og vi har betalt 10.000 kroner for at vi kan vise Danmarks tre første kampe, men dét er et af de tiltag, vi bliver nødt til at lave, for at vi kan få gang i biksen igen. Vi har også udvidet åbningstiden til det dobbelte - vi plejer at åbne klokken 20, men nu åbner vi klokken 10 - men de unge kommer stadig først sent, og de har næsten kun halvanden time til at fyre den af, så skal vi lukke igen pga restriktionerne. Så ja, vi kan godt mærke begrænsningerne. De dårlige dage er blevet endnu værre.

- Jeg har slet ikke råd til at køre med tilbud. Hjælpepakkerne hjælper kun på lønningerne, men gør at vi kan holde skindet på næsen. Vi skal jo stadig bruge de samme penge på bands og reklame, så jeg har måtte bruge af mine egne sparepenge og investere meget af min fritid hernede for at få det hele til at hænge sammen. Under krise udvikler man sig, men selv om vi måske er ved at få lidt mere gang i hjulene, så er det altså uden den store omsætning, siger Frank Månsson.

Danmarks kamp mod Belgien fløjtes i gang klokken 18.00 og kan altså ses på stadion hos HFC, hos Caspier's Bar og på Bykroen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk