20. september 2019
Ti minutter er ikke lang tid til at spise sin madpakke, mener et forældrepar til to børn på Rolloskolen. Foto: Peter Andersen.
gallery icon

Se billedserie

Ti minutter er ikke lang tid til at spise sin madpakke, mener et forældrepar til to børn på Rolloskolen. Foto: Peter Andersen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har eleverne nok tid til at spise?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har eleverne nok tid til at spise?
Faxe - 17. august 2019 kl. 10:16
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Kan det være rimeligt, at du skal spise din frokost på 10 min og derefter ud og løbe bagefter - måske vil du ikke synes, det er så fedt. Men det er hverdagen for børnene på Rolleskolen og sikkert også mange andre skoler.«

Sådan starter det åbne brev, som Maibritt og Morten Brask har sendt til både skoleleder på Østskolen, Torben Lind, og til flere medier. De oplever, at deres to sønner, der går i henholdsvis 3. og 6. klasse, ikke har tid nok til at spise frokost.

Skolen sætter nemlig ifølge forældrene kun ti minutter af til at spise, og derefter bliver klasselokalet tømt og låst af, også selvom eleverne ikke er færdige med at spise.

- Min ene søn kom hjem og sagde, at han ikke kunne nå at spise, og den anden havde hovedpine og havde smidt sin mad ud, fordi der ikke var tid nok. Man kan selvfølgelig godt tage en klapsammen med ud, men ikke en hel madpakke, siger Morten Brask og fortsætter:

- Jeg kender skolebørn med sukkersyge, og de skal en fast rutine igennem, inden de spiser. Og når man så samtidig skal hente sin mad i køleskabet, så er der altså ikke så meget tid tilbage at spise i.

Torben Lind har ikke hørt om problemstillingen, før forældrene sendte det åbne brev, men han vil tage sagen op til både bestyrelsesmødet og mødet med lederne i denne uge. Han er dog lidt forundret over, at forældrene vælger både at involvere pressen og lægge brevet ud i gruppen »Politik & debat i Faxe Kommune« på Facebook, inden de har talt med lærerne om problemet.

- Jeg har talt med de pågældende lærere, og de kan ikke genkende det her billede. De har heller ikke hørt fra forældrene, før de læser brevet på Facebook, og det er ret voldsomt at skulle læse en kritik af sin egen indsats i et offentligt forum, når man ikke har haft mulighed for at drøfte tingene med forældrene først, siger Torben Lind.

Som skoleleder vil han gerne være med til at løse problemer i forhold til skolen, men i sager der foregår i klasseværelset, ser han hellere, at forældrene snakker med læreren.

- Jeg synes, der er opstået en ærgerlig tendens til, at man starter for højt oppe i fødekæden, når man har en kritik. Hvis man nu startede med en snakke med den, der har den daglige kontakt med eleverne, så kunne man måske få en dialog, hvor der stadig er mulighed for at samarbejde. Men når man starter med at tage fat i skolelederen eller i offentligheden, så bliver det et dekret, der bliver udstukket oppefra, og så er det sværere at snakke om det bagefter, siger Torben Lind.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bliver bragt i Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og i Sjællandske Næstved lørdag den 17. august.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: www.sn.dk/kobeavis

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk