24. februar 2020
Bent Kongshøj fandt flere gamle grammofonplader, som han skulle have med hjem til Ringkøbing. Foto: Nikolaj Rasch Skou
gallery icon

Se billedserie

Bent Kongshøj fandt flere gamle grammofonplader, som han skulle have med hjem til Ringkøbing. Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode fund at gøre på Emmaus-markedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode fund at gøre på Emmaus-markedet
Opdateret 20. januar 2020 kl. 10:12
Faxe - 19. januar 2020 kl. 20:46
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det her er skrammelbutikken for det som ikke hører hjemme i nogen af de andre boder. Den her må kunne fortælle så mange spændende historier, siger Kirsten Friislund, og viser en ældgammel grydeske frem af træ, der har lavet så meget mad, at mere end halvdelen af skehovedet er slidt helt væk.

Kirsten Friisund blev lærer på Haslev udvidede Højskole i 1960, og hun har kendt Erik Sørensen - der står ved siden af hende - næsten lige så længe.

Han var nemlig elev på højskolen, hvor Emmaus i dag er rykket ind, og nu er de begge fast inventar som frivillige på det store loppemarked.

En fødselsvægt, et vækkeur, en vinreol og en cirka 100 år gammel trækælk er noget af det andet, man kan købe i skrammelbutikken nede i hjørne af gymnastiksalen.

I hjørnet ved den store flugtvej er der bøger, blade og grammofonplader af vinyl og lak.

»Farinelli« står der på en indspilning, som straks vækker Bent Kongshøjs interesse.

- Det er den med Poul Bundgaard, udbryder han og vender pladeomslaget og konstaterer, at Grethe Mogensen også er med på Emil Reesen og Mogens Dam populære værk fra 1961, der blandt andet indeholder klassikeren »Herren som skabte alt på jord«, der også er kendt som »Bordets Glæder«.

- Det der er den med Inge Aasted, siger han begejstret, da han når til »Legetøjsbutikken« fra serien »Godnat til de små«, der er indspillet tilbage i 1956.

- Den skal jeg også have med hjem til pladespilleren, siger han, og prisen er bare en rund 10 krone pr. album.

- Har du fundet noget godt, spørger hans kone Anne-Marie Hjelm, da hun kommer og viser ham de smukke smykker, hun har fundet.

De er kommet helt fra Ringkøbing til Haslev, fordi deres datter Sigrid Kongshøj-Munch og hendes familie bor i Haslev.

Og ægteparret fra Ringkøbing er ikke de eneste, der er rejst til Haslev udefra.

- Du skulle have været her for en time siden, da opkøberne væltede ind for at finde de bedste ting, som de sælger videre, siger Emmaus' direktør Grethe Olsen, der sammen med ansatte og de mange frivillige i Emmaus har taget imod de flotte donationer, der igen er indleveret og hentet til loppemarkedet.

- Det vi ikke får solgt bliver givet videre til Haslevs genbrugsbutikker bagefter, fortæller Grethe Olsen, der selv står bag salgsbordet med det værdifulde porcelæn.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk