17. maj 2021
Der er plads til 60 børnehavebørn og knap 130 børn i fritidshjem og klub på Troelstrupgård få hundrede meter fra Vibeengskolen. Foto: Cecilie Hänsch
Der er plads til 60 børnehavebørn og knap 130 børn i fritidshjem og klub på Troelstrupgård få hundrede meter fra Vibeengskolen. Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre får to millioner kroner tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre får to millioner kroner tilbage
Opdateret 13. november 2020 kl. 16:56
Faxe - 13. november 2020 kl. 16:00
Af Anders Holt

Regnefejl = tilbagetaling. Faxe Kommune betaler nu forældre alle de penge tilbage, som blev opkrævet for meget på Troelstrupgård. Forældre betalte i omegnen af to millioner kroner for meget for pasning af deres børn på fritidshjemmet og i klubben på Troelstrupgård. Det ender nu med, at alt betales tilbage. Først var der kun lagt op til at godtgøre tre år tilbage i tiden. Samtidig bliver regningen ifølge Faxe Kommune ikke tørret af på forældre andre steder i kommunen.

Stor prisforskel
Med byrådets vedtagelse torsdag aften af næste års takster, bliver det op til 400 kroner billigere at have barn i fritidshjem på Troelstrupgård. Og dermed også 1.000 kroner billigere end at have drengen eller pigen i en kommunal skolefritidsordning. Det er konsekvensen af, at kommunen efter fire år med forkert forældretilskud må rette ind og betale tilbage. Og netop tilbagebetalingen kommer til at koste. Cirka to millioner kroner. Medlem af Børn & Læringsudvalget, Knud Erik Hansen (S), sagde på mødet:

- Baggrunden for at vi først behandler taksterne nu - selvom det skulle have været behandlet på sidste møde - er jo, fordi det kom frem, at der blev betalt forkert takst i sfo og klub, siger han.

Prisen sættes ned
Udvalget er som sagt kommet frem til, at der skal betale tilbage for fire år. Samtidig sættes prisen på Troelstrupgård ned for de mindste børn - fra hele 1.154 kroner til 731. Forældre sparer dermed fremover - eller får tilbage - for hver måned - omkring 400 kroner.

- Udvalget har besluttet, at man betaler alle penge tilbage. Men det er også besluttet, at taksterne skal sættes ned, siger Knud Erik Hansen.

Modsat koster det for øvrigt i en kommunal skolefritidsordning 1.739 at have et barn indskrevet næste år, hvor prisen stiger med 65 kroner. Det bliver dermed godt 1.000 kroner dyrere at have barn i en kommunal ordning kontra på Troelstrupgård. På Troelstrupgård er skolebørnene for øvrigt delt op i to aldersgrupper. Her kommer det for børn i 4. og 5. klasse fremover til at koste fem kroner mere om måneden, når taksten næste år stiger til 317 kroner.

Der ryddes op
Henrik Friis (SF), som også sidder i Børn og Læringsudvalget, forklarer, at regnefejlen ikke skal koste forældre andre steder i kommunen noget.

- Vi ville i udvalget ikke finde pengene ved at sætte taksten op i sfo'erne, som er rigelig høj allerede, siger han.

Det kom dog også frem, at pengene skal findes på de eksisterende budgetter. Så selvom der ikke bliver tale om en øgning af taksterne, vil det betyde besparelser et andet sted, som forældre så inddirekte kommer til at betale for.

Troelstrupgård består
I processen har det også været diskuteret helt at lukke den selvejende institution eller måske gøre den kommunal. Men Socialdemokraternes Christina Birkemose glæder sig over, at den kan fortsætte som en selvstændig institution på driftsaftale med Faxe Kommune.

- Troelstrupgård er et pædagogisk, indholdsrigt og meget højt skattet tilbud her i Haslev. Så derfor er det meget glædeligt, at udvalget har besluttet, som det har. Og udvalget - som jeg ikke selv er medlem af - har bakket fuldt ud op om Troelstrupgård, siger hun.

Beklagelig fejl
Formand for Børn og Læringsudvalget, Mikkel Dam (LA), beklager hele forløbet.

- Jeg kan ikke sige, om der kan komme mere frem. Det er en lang proces at få åbnet alle de skuffer, hvor der har været gemt ting væk. Vi arbejder nu på at få mere gennemsigtighed i kommunens økonomi. Jeg skal beklage, hvis der ikke har været åbenhed, og jeg vil gerne bidrage til mere gennemsigtighed, siger han.

Fakta
Troelstrupgård drives af Haslev Menigheds Daginstitutioner. Der er plads til 60 børnehavebørn og dertil knap 130 børn i fritidshjem og klub om eftermiddagen. Institutionen ligger få hundrede meter fra Vibeengskolen.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk