19. oktober 2021
Skulpturen er lavet af Ivan Valentin og den er doneret af Brugsuddeler Simon Spring. Foto: Morten Chas Overgaard
gallery icon

Se billedserie

Skulpturen er lavet af Ivan Valentin og den er doneret af Brugsuddeler Simon Spring. Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første men ikke sidste Kulturnat i Faxe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Første men ikke sidste Kulturnat i Faxe
Faxe - 17. september 2021 kl. 22:27
Af Morten Chas Overgaard

Masser af mennesker havde trodset de spredte regnbyer og var dukket op til den første kulturnat i Faxe fredag aften. Og på gader og stræder var der aktiviteter, ligesom både museet og biblioteket var værter for alt fra mørkeudstillinger til café-koncerter.

- Tak til alle jer, der gør i aften muligt. Tak til alle jer, der er kommet i aften og til alle jer, der bakker op. Hvis man kigger ned i programmet kan man se, at hele byen er med lige fra det gamle rådhus og helt op til midtbyen, lød det fra borgmester Ole Vive, inden han afslørede den skulptur, som Simon Spring og Meny har doneret til Faxe By.

Det er Ivan Valentin, der har lavet skulpturen, og den er faktisk lavet på baggrunden af et gammelt billede.

- Inspirationen kommer fra det her billede fra 1923, som jeg har taget fra bogen »De gik i bruddet«. Det var udgangspunktet, og så skulle det jo have en forbindelse til kalkbruddet, og derfor bærer han den der sten, fortalte Ivan Valentin og viste et gammelt sort/hvid-foto frem på telefonen.

Kunstneren, der blandt mange andre skulpturer også står bag »Hajen« ved Faxe Vandrerhjem og Haribo-logoet ved slikfabrikken er selv ganske tilfreds med skulpturen, der igennem det næste års tid bliver mere rød, efterhånden som overfladen bliver dækket af rust.

På græsset ved siden af museet havde Rollospejderne slået en primitiv lejrplads op, hvor man kunne komme forbi til gamle lege og bålpandekager.

Her var der både »minefelt« og kryds-og-bolle, men der var nu mest rift om pladserne under teltdugen i regnen.

Anders Christiansen, der er klanleder i Rollo Spejderne, har oplevet en stigning i interessen for spejderne, og det glæder en rutineret spejderleder.

- Vi har manglet ledere i et stykke tid, men der er kommet noget mere interesse nu, så vi er faktisk oppe på nogle og tres medlemmer. Børn skal lære at lege sammen og tage hånd om andre, og vi lægger meget vægt på, at børnene kan lide at arbejde sammen, og at de accepterer hinanden, fortæller han.

Ib Elberg er formand for både Faxe Handelsråd og Faxe Borger- og Erhvervsforening, der har arrangeret kulturnatten, og han er rigtig tilfreds med, hvordan det forløb.

- Det er så at sige os selv, der har fået idéen, og den er kommet som et udspring af handelsrådet, der også har bidraget med midler til de fire byer. Det er jo rigtig dejligt, at det kan lade sig gøre, og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, der er Kulturnat i Faxe. Nu skal vi have evalueret på det, og så håber jeg på, at det er en tradition der kan få lov til at udvikle sig og vokse, så den kan komme på linje med arrangementer som for eksempel Crazy Night, lød det fra Ib Elberg.

Afslutningen på kulturnatten, der blev markeret med et kæmpe lysshow, hvor både laserlys og en buket af projektører sørgede for, at både kalkbruddet og himlen lyste op i dansende lysstråler.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk