24. september 2021
Familien Hauberg fra Haslev Badminton-holdet gik tre generationer sammen. Farfar Frank, sønnen Claus og barnebarnet Bertel Fuglsbjerg Hausberg. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Familien Hauberg fra Haslev Badminton-holdet gik tre generationer sammen. Farfar Frank, sønnen Claus og barnebarnet Bertel Fuglsbjerg Hausberg. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere billeder fra Stafet for livet Haslev:

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flere billeder fra Stafet for livet Haslev:
Opdateret 13. september 2021 kl. 08:43
Faxe - 13. september 2021 kl. 08:28
Af Nikolaj Rasch Skou

Stafet for livet i Haslev blev gennemført med lige omkring 500 deltagere i gymnasieparken, hvor solen tilsmilede alle, der gik og løb for kampen imod kræft.

Mere end 6.100 deltagere, heraf 330 kræftfightere, har gennem Stafet for Livet Haslev haft henover syv år, hvor der i alt er hentet 2,1 millioner kroner hjem til Kræftens Bekæmpelse.

- Det er så flot og imponerende, at I er kommet så langt, så hurtigt, her i 2021, der har været præget af coronarestriktionerne. I har planlagt det og været fysisk samlet med en march gennem byen. Det er spændende og viser, at Haslev holder sammen og kærer sig om hinanden. Vi støtter kræftforskningen med 400 millioner kroner årligt, og det kan vi kun gøre, fordi I og mange andre samler penge ind, sagde Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker oppe fra scenen.

Han fortalte også, at han havde været i Haderslev dagen forinden, hvor der ligesom i Haslev, også kun var cirka det halve antal deltagere med i år.

Med i alle aldre
Familien Hauberg fra Haslev Badminton-holdet gik tre generationer fra farfar Frank (der grundlagde Hauberg Technique, red.), til sønnen Claus og barnebarnet Bertel Fuglsbjerg Hauberg.

- Vi har gået både formiddag, eftermiddag og formiddag. Det har været rigtig sjov. Vi har været overrasket over det gode vejr, og der har været rigtig god stemning med mange deltagere og foreninger også i år. Det har igen været en bred opbakning, siger Claus Hauberg.

Der var også flere generationer på holdet »Annas Aner«, der bestod af 16 voksne og tre børn, der alle er efterkommere af Ane Dorthea Jensen.

- Det var min mor. Hun døde af kræft, ligesom min svigermor. Det er første gang, vi er med. Der kommer forhåbentlig flere næste år. Vi er med igen, siger Jonna Pedersen, da familien er samlet i teltet, hvor der var faste pauser for hver halvanden times løb og gang.

136 kilometer
Gustav Frank Larsen fra Idrætsefterskolen Grønsund var i den grad på fødderne. Så meget, at han tilbagelagde 340 omgange af 400 meter, svarende til 136 helt imponerende kilometers hurtig gang.

Haslev Idrætsefterskole og Midtsjællands Gymnasium i Haslev var også med, mens Sydøstsjællands Idrætsefterskole stod over.

- De unge mennesker bidrager med deres gode humør. De har været med til igen at gøre stafetten til en meget hyggelig og positiv begivenhed. Det er også en fest for efterskolerne, at de konkurrerer indbyrdes, når de løber om kap ude på engen, hvor vi for første gang har et løbespor med, siger Susanne Ulk, der er formand for Stafet for livet Haslev 2021.

- Vi har været superheldige med vejret. Der har slet ikke været noget mudder, men vi har udleveret rigtig meget solcreme, siger hun, imens Zumbaholdet fra Terslev GIF giver den gas foran scenen.

- Det er meget symbolik i det. Den første Stafet for livet i Haslev blev åbnet med et skybrud i 2015, og i år brød solen gennem skyerne, da vi satte den i gang, siger gymnasiets vicerektor, Brian Olesen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk