16. februar 2019
Ivan Lilleng blev konstitueret direktør i Faxe Forsyning, efter den tidligere direktør stoppede med øjeblikkelig varsel kort før nytår.
gallery icon

Se billedserie

Ivan Lilleng blev konstitueret direktør i Faxe Forsyning, efter den tidligere direktør stoppede med øjeblikkelig varsel kort før nytår.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faxe forsyning rydder op efter direktørskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faxe forsyning rydder op efter direktørskifte
Faxe - 16. januar 2019 kl. 21:40
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- I forbindelse med oprydningen efter direktørskiftet i Faxe Forsyning, har jeg konstateret ikke uvæsentlige forhold, som jeg mener mig forpligtiget til at informere selskabets kunder og kommunens borgere om.

arrow Læs også: Folmann forlod byrådsmødet

Sådan starter en pressemeddelelse, som bestyrelsesformand i Faxe Forsyning, Lars Folmann, udsente tirsdag eftermiddag.

Her fortæller formanden blandt andet, at der er sket ting mellem forsyningen og kommunen, som efter hans mening ikke overholder lovkravene på området.

- Det lader til, at der mellem selskabet og den kommunale forvaltning er indgået aftaler og foretaget sagsbehandling, som er ukendt for den siddende bestyrelse i selskabet, samt for direktør og chefniveauet i Faxe kommune. Det ser således ud til, at der i en ånd af »kammerateri« og »misforstået hjælpsomhed« er foretaget dispositioner mellem selskabet og forvaltningen, der ikke overholder lovkrav og forvaltningspraksis på de pågældende områder, der er berørt, skriver han i pressemeddelelsen.

Den tidligere direktør i Faxe Forsyning A/S, Henrik Ellermann, stoppede med øjeblikkelig virkning kort før nytår, hvor daværende næstformand for bestyrelsen, Ivan Lilleng, blev konstitueret direktør.

Han vil ikke komme ind på, om det pludselige skifte i direktørstolen har noget med indholdet af pressemeddelelsen at gøre, men han vil gerne udtale sig om det tekniske.

Ifølge Ivan Lilleng er der blandt andet tale om en fejl vedrørende miljøansøgninger i forbindelse med fornyelsen af rensningsanlægget i Karise. Ombygningen har nemlig krævet miljøgodkendelser, men dem har Faxe Forsyning ikke fået søgt om på trods af, at arbejdet allerede er gået i gang.

- Der er sket det, at projektet har ændret sig, fordi der var så meget vand i jorden, at det var svært at få tankene langt nok ned i grunden. Da man fandt ud af det, stoppede man ansøgningerne til kommunen, og da det reviderede projekt gik i gang, så har Faxe Forsyning administrativt glemt at sætte gang i sagsbehandlingen igen, fortæller Ivan Lilleng.

Han understreger, at Faxe Forsyning nu har ansøgningerne på plads og blot afventer den endelige godkendelse fra kommunen.

- Der er sket den fejl, at der ikke er søgt tilstrækkeligt tidligt, og det er vores egen skyld. Det gør vi bedre næste gang, men indtil videre har vi et projekt i Karise, som er vigtigt for både miljøet og for arbejdsmiljøet på rensningsanlægget, og ansøgningen er afleveret, siger Ivan Lilleng, der forventer at miljøgodkendelsen går igennem snart.

Fejlene har ført til at Faxe Forsyning midlertidigt indstiller alle igangværende projekter.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der blev bragt i Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og i Sjællandske Næstved onsdag den 16. januar.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: www.sn.dk/kobeavis

arrow Spørgsmål om kommunens forvaltning
20. januar 2019 kl. 10:52 Opdateret: kl. 10:52
arrow Kloak fungerer som dræn: Bedre løsning koster millioner
29. december 2018 kl. 06:43 Opdateret: kl. 14:02
arrow Byrådsmedlem overtager direktørposten i Faxe Forsyning
20. december 2018 kl. 16:04 Opdateret: kl. 16:04

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk