6. august 2020
Centerchef i center for sundhed og pleje, Tina Norking har ikke haft tid til at vende tilbage og svare personligt på spørgsmålene angående sagen om Lev-Vel. I stedet har hun sendt et skriftligt svar via en anden medarbejder i Faxe Kommune.Foto: Morten Overgaard
gallery icon

Se billedserie

Centerchef i center for sundhed og pleje, Tina Norking har ikke haft tid til at vende tilbage og svare personligt på spørgsmålene angående sagen om Lev-Vel. I stedet har hun sendt et skriftligt svar via en anden medarbejder i Faxe Kommune.Foto: Morten Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Faxe Kommune har sat de ældste borgeres patientsikkerhed i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Faxe Kommune har sat de ældste borgeres patientsikkerhed i fare
Opdateret 12. december 2019 kl. 12:40
Faxe - 12. december 2019 kl. 10:30
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden april har fejl i medicin og dokumentation gjort, at de ældre borgeres patientsikkerhed har været i fare.

arrow Læs også: - Folk dør trods alt ikke af, at der ikke er skrevet korrekt i dokumentationen

For gammel medicin, forkert dosering af medicin og haltende beskrivelser af borgernes sygdomme.

Det er kun nogle af de ting, som Styrelsen for Patientsikkerhed har fundet ved tilsynene af den private hjemmepleje Lev-Vel Sjælland Aps, som er leverandør i Faxe Kommune.

Alt det har siden april 2019 gjort, at Styrelsen for Patientsikkerhed har givet og fastholdt flere påbud hos Lev-Vel.

- Det er yderst beklageligt, at det er sket, og det bør ikke forekomme, og det skal ikke forekomme. Det er der ingen tvivl om, siger Dorthe Egede Borg (V), formand i senior- og sundhedsudvalget.

Fejl, tilsyn og påbud

De første fejl hos Lev-Vel blev fundet i november 2018, hvor medarbejderne eksempelvis ikke var instrueret i at kunne klare dehydrering, tryksår og fald.

Det er dog, ifølge tilsynsrapporten, vigtige informationer, fordi ældre borgere er i særlig risiko for disse ting.

Sagen kort
Lev-Vel Sjælland Aps er privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp for Faxe Kommune. De varetager servicelovsydelser og sundhedslovsydelser.
  • 27. november 2018: Styrelsen for Patientsikkerhed udfører et ældretilsyn af servicelovsydelser. De finder større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, hvilket resulterer i 12 krav til Lev-Vel Sjælland Aps.
  • 27. februar 2019: Styrelsen for Patientsikkerhed udfører et sundhedsfagligt tilsyn. De finder større problemer af betydning for patientsikkerheden. Fundene ved tilsynet gør, at Styrelsen for Patientsikkerhed stiller 16 krav til Lev-Vel Sjælland Aps.
  • 2. april 2019: Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder påbud af deres servicelovsydelser, som bunder i fundene fra ældretilsynet i november 2018.
  • 24. april 2019: Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, at Lev-Vel Sjælland Aps får udstedt et påbud med seks punkter på baggrund af det sundhedsfaglige tilsyn i februar 2019.
  • 15. maj 2019: Styrelsen for Patientsikkerhed laver et nyt sundhedsfagligt tilsyn. Påbuddet fastholdes.
  • 28. maj 2019: Styrelsen for Patientsikkerhed laver nyt Ældretilsyn, som ophæver påbuddene af servicelovsydelserne.
  • 30. september 2019: Styrelsen for Patientsikkerhed udfører nyt sundhedsfagligt tilsyn. Påbuddet fastholdes

Det næste tilsyn viste blandt andet, at medicinen blev håndteret forkert, og at borgernes sygdomme, helbredsændringer og pasningsbehov ikke blev opdateret i journalerne.

Seks tilsyn og adskillige påbud senere, har Faxe Kommune i november 2019 valgt at fratage Lev-Vel de fleste opgaver.

De må nu kun give medicin, der allerede er doseret af kommunens sygeplejersker, og sørge for kompressionsstrømper, mens alle andre sundhedslovsopgaver er kommunens eget ansvar.

- Processen kan virke lang for borgeren, når man kigger ind i sagen. Men det skal køre i nogle led, og man skal også give Lev-Vel en mulighed for at komme op på niveau og nå at få ændringerne i handlingsplanen indarbejdet, siger udvalgsformanden.

Ret ind

Tilbage i maj 2019 lavede Lev-Vel en plan, der skulle få dem på ret køl igen.

Men det hjalp kun på påbuddene for deres servicelovsydelser, hvor de eksempelvis har fået rettet op på, at medarbejderne nu går i korrekt, steriliseret arbejdstøj.

- Lev Vel tog sagen meget alvorligt og imødekom alle administrationens krav i den handlingsplan, de udarbejdede. Samtidig havde Styrelsen for Patientsikkerhed også varslet et opfølgende tilsyn. Administrationen havde derfor tillid til, at indsatserne blev gennemført som aftalt, lyder det i et skriftligt svar fra centerchef for sundhed og pleje, Tina Norking.

Der er gået et år, siden de første fejl blev fundet. Senior- og sundhedsudvalget bliver først informeret om problemerne med Lev-Vel en måned efter de første påbud.

Forkortet version

Netartiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Sjællandske Næstved og Dagbladet Ringsted torsdag den 12. december 2019.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: www.sn.dk/kobeavis

Det koster 25 kroner for et døgns læse-adgang til alle betalte dele af sn.dk

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk