21. juni 2021
- Vi skal tale med folk i øjenhøjde og møde dem, hvor de er, siger Christina Birkemose.

- Mit fokus er på kernevelfærd for alle og at føre socialdemokratisk politik, siger Camilla Meyer.
gallery icon

Se billedserie

- Vi skal tale med folk i øjenhøjde og møde dem, hvor de er, siger Christina Birkemose. - Mit fokus er på kernevelfærd for alle og at føre socialdemokratisk politik, siger Camilla Meyer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Én af dem bli'r borgmesterkandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Én af dem bli'r borgmesterkandidat
Faxe - 15. oktober 2019 kl. 20:23
Af Cecilie Hänsch

Posten som socialdemokratisk borgmester-kandidat er ledig. To har meldt sig; afgørelsen er lagt ud til partiets medlemmer.

arrow Læs også: - Vi er jo medlem af det samme parti

Mandag 18. november klokken 19 ved vi, hvem, der - i hvert fald frem til og med kommunalvalget i november 2021 - er socialdemokratiets borgmester-kandidat.

Men allerede på mandag, 21. oktober klokken 19.30 er medlemmer af de socialdemokratiske vælgerforeninger i Faxe Kommune indbudt til debatmøde.

- Det er nemlig dem, der skal træffe valget, forklarer Jeanette Capion.

Hun har på vegne af vælgerforeningerne indkaldt til debatmødet, og hun har også været med til at sende de i alt 232 stemmesedler ud til medlemmerne.

Og valget står mellem to kandidater: Christina Elvan Birkemose og Camilla Meyer.

De sidder begge i byrådet, hvor de kom ind med næsten ens stemmetal.

Den store rokade

Nu kunne man jo spørge, hvorfor Knud Erik Hansen ikke bare tager en tørn mere som borgmester-kandidat.

Men han har såmænd helt tilbage på valgnatten i november 2017 kundgjort, at det var hans sidste kandidatur. At depechen skal gives videre til andre.

- Og når valget af borgmesterkandidat er overstået, så betyder det naturligvis også, at jeg afstår posten som gruppeformand, forklarer Knud Erik Hansen.

- Og så er der givet nogle udvalgsposter, vi gerne vil have fordelt lidt anderledes end i dag, så der kommer nok en lidt større rokade efterfølgende, siger Knud Erik Hansen.

Han forklarer, at det rent praktisk kommer til at foregå sådan at den af de to - Christina Birkemose eller Camilla Meyer - der bliver valgt som partiets borgmester-kandidat - flytter op på hans nuværende plads som gruppeformand.

- Og så rykker resten af gruppen en tak ned, tilføjer han.

Samarbejdet bagefter

Da han selv blev borgmesterkandidat i 2007 var det efter samme opskrift som den, Christina Birkemose og Camilla Meyer i dag skal igennem.

Knud Erik Hansen og Finn Hansen var kandidater; valget var lagt ud til vælgerforeningernes medlemmer, der ved ur-afstemning traf valget.

- Jeg kan ikke huske det nøjagtige stemmetal, men jeg fik vist i omegnen af 30 stemmer flere end Finn, siger Knud Erik Hansen.

- Men det vigtige bagefter er jo også, at man som gruppe - og som tidligere modkandidater - kan finde ud af at arbejde sammen, tilføjer han.

- Også selvom den ene er blevet borgmesterkandidat og ultimativt borgmester, og den anden på papiret »bare« er byrådsmedlem.

Store vingeslag

De 232 fuldt betalende medlemmer af socialdemokratiet i Faxe Kommune har nu til og med søndag 17. november til at afgive deres stemme.

Alt er hemmeligt - altså indtil mandag 18. november klokken 19.

- Nu er jeg jo ikke sådan én, der får sommerfugle i maven. Jeg får store flyveøgler, der karter rundt, siger Christina Birkemose.

Både hun og Camilla Meyer sætter deres lid til at partiets medlemmer allerede nu har dannet sig et indtryk af kandidaterne:

- Jeg mener jo, jeg har bevist, at jeg kan sætte en retning og holde kursen, også selvom det stormer. Mit fokus er i høj grad på samarbejde på tværs af byrådet, og så er det på et tæt samarbejde med det politiske bagland, siger Christina Birkemose.

- Jeg har mange års byrådserfaring, og jeg har vist at jeg har flair for at finde det politiske kompromis. Jeg vil fortsat holde fokus på fællesskaber på tværs - finde de steder, hvor det er muligt at lykkes med socialdemokratisk politik, siger Camilla Meyer.

Fortæl om det

For Christina Birkemose blev valgkampen op til folketingsvalget i forsommeren 2019 en øjenåbner.

- Det blev tydeligt for mig, at vi skal blive meget bedre til at fortælle, hvad vi laver - hvorfor vi gør det, og hvem det er til for, siger Christina Birkemose.

- Men for at kunne lykkes med det, så skal vi blive endnu bedre til at tale på måder, som almindelige mennesker forstår; tale til folk i øjenhøjde og møde dem lige netop dér, hvor de er, siger Christina Birkemose.

Seriøse

Camilla Meyer minder om, at begge kandidater - hun selv og Christina Birkemose - er værd at holde øje med:

- Vi er begge til meget seriøse i vores arbejde, konstaterer hun.

- Opgaven for den kommende borgmesterkandidat bliver at forny samarbejdet med det politiske bagland; gøre det synligt, at man faktisk kan opnå politisk indflydelse ved at være en del af de socialdemokratiske vælgerforeninger, siger hun.

Og både hun og Christina Birkemose betoner, at det er nødvendigt at kunne samarbejde med de andre partier i byrådssalen for at få socialdemokratiske aftryk på byråds-politikken.

Men gået på klingen og bedt om at komme med en »one-liner«, et klart argument for, hvorfor medlemmerne af Socialdemokratiet i Faxe Kommune skal vælge netop dem til borgmester-kandidat, lyder det sådan her fra duellanterne:

- I skal stemme på mig som vores borgmesterkandidat fordi jeg kan sætte en retning for vores kommune, der handler om plads til det enkelte menneske i fællesskabet, siger Christina Birkemose.

- I skal stemme på mig som borgmesterkandidat fordi mit fokus er på kernevelfærd og at føre socialdemokratisk politik via et tillidsfuldt, stabilt, tværgående samarbejde i byrådet og med sammenhæng til baglandet, siger Camilla Meyer.

  • Christina Elvan Birkemose
  • 39 år, fra Kalundborg, bor i Haslev
  • Sundhedskommunikatør i Region Sjælland
  • Gift med Lars, der er læge
  • Medlem af Faxe Byråd siden 1. januar 2018
  • 2. viceborgmester, medlem af socialudvalget og teknik- og miljøudvalget
  • Fik ved kommunalvalget i november 2017 267 personlige stemmer

  • Camilla Meyer
  • 48 år, fra Rønnede - bor i Rønnede
  • Myndigheds- og sundhedschef i Greve Kommune
  • Gift med Peter, der er læge
  • Medlem af Faxe Byråd siden 1. januar 2014
  • Medlem af økonomiudvalget og senior- og sundhedsudvalget
  • Fik ved kommunalvalget i november 2017 234 personlige stemmer

arrow Sådan fordelte de personlige stemmer sig i Faxe Kommune
22. november 2017 kl. 09:07 Opdateret: kl. 09:39
arrow Det store generationsskifte
22. november 2017 kl. 04:04 Opdateret: kl. 04:04
arrow Kvindelige lokalpolitikere stifter pris som hylder mod
13. september 2017 kl. 15:51 Opdateret: kl. 15:51
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk