18. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dommer: To er skyldige i voldsomt hjemmerøveri mod 82-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommer: To er skyldige i voldsomt hjemmerøveri mod 82-årig
Opdateret 16. januar 2019 kl. 20:24
Faxe - 16. januar 2019 kl. 12:46
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To danske statsborgere af kroatisk afstamning er ved Retten i Nykøbing Falster netop - onsdag middag - blevet dømt skyldige i et voldsomt hjemmerøveri mod en 82-årig kvinde i Rønnede natten til 1. februar 2017.

arrow Læs også: Hjemmerøvere idømt fængsel og udvisning

Senere på dagen ventes en straf-udmåling for de to nu dømte.

De to dømte er mænd, og er to af fem personer, der i et enormt sagskompleks er dømt skyldige i alt stå bag i alt 24 hjemmerøverier og en række indbrud i perioden 2015 til november 2017.

En person - en 19 årig ung mand - er blevet frikendt for hjemmerøverierne, mens en anden mand »kun« blev dømt skyldig i tre tilfælde af hjemmerøverier.

I alt er fire mænd og én kvinde dømt skyldige i den voldsomme sag; men kun to af dem var altså med, da en 82-årig kvinde natten til 1. februar 2017 blev udsat for et voldsomt hjemmerøveri i Rønnede.

I Retten i Nykøbing Falster er det blevet forklaret, at kvinden blev vækket om natten - på et tidspunkt mellem klokken ét og tre - og hevet ud af sin seng.

Hun blev sat på knæene foran sin seng, fik hænder og ankler bundet sammen med gaffatape og strips. Samtidig blev hendes hovede og hals omviklet med gaffatape, så hun havde svært ved at trække vejret.

Mens hun sad sådan, tog én af gerningsmændene kvælertag på hende bagfra, mens den anden gerningsmand trak ringe af hendes fingre med en sådan kraft, at en knogle i hendes hånd brækkede.

Hun fik også blodudtrækninger i øjet af kvælertaget.

Da gerningsmændene forlod kvindens hjem, efterlod de hende bundet. Hun blev først fundet af sin voksne datter klokken 11 næste formiddag.

De to gerningsmænd blev derfor dømt for grov vold og for frihedsberøvelse.

Strafudmålingen forventes i løbet af onsdag eftermiddag.

arrow Kroater kræves idømt maksimumsstraf for hjemmerøverier
16. januar 2019 kl. 12:38 Opdateret: kl. 12:40
arrow Bagbandt 82-årig: Dommen falder onsdag
15. januar 2019 kl. 10:51 Opdateret: kl. 10:34
Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk