20. august 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er lidt farligere at bo i Faxe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er lidt farligere at bo i Faxe
Faxe - 15. juli 2018 kl. 08:33
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Faxe Kommune ligger over landsgennemsnittet målt på vold, færdselsuheld og indbrud. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som firmaet Mikonomi.dk publicerede forleden.

For nylig kunne Dagbladet og Sjællandske fortælle at antallet af indbrud i private hjem i Faxe Kommune lykkeligvis er faldet fra 496 anmeldelser i 2012 til kun 221 anmeldelser i 2017.

En del af denne succes skyldes SSP, politiet og skolernes målrettede indsats over for 38 konkrete unge mænd under 18 år, primært fra Haslev, der blev iværksat i 2013.

Mikonomi har - på baggrund af tal fra Danmarks Statistik - set på, hvor sikkert det var at bo og færdes i samtlige 98 danske kommuner i 2017.

Det, der sammenlignes, er anmeldelserne af færdselsuheld, voldsforbrydelser og indbrud.

Allerværst ser det ud i kommunerne Lolland (nummer 98) og Brøndby (nummer 97), efterfulgt af Brønderslev, Jammerbugt og Sorø på en kedelig delt tredjeplads, mens Faxe noteres for den syvende dårligste placering som nummer 73 sammen med Odsherred, Slagelse og 10 andre kommuner.

Borgerne i Faxes næsten- nabokommune, Sorø, var i 2017 i gennemsnit udsat for 19,3 indbrud pr. 1.000 hjem, hvilket er markant over landsgennemsnittet på 11,6.

Samme år var der 13,7 indbrud pr. 1.000 huse i Faxe Kommune, og den allerhårdest ramte kommune var Gentofte med 29,5 indbrud pr. 1.000 hjem.

Voldskriminaliteten ramte i 2017 i gennemsnit 4,3 ud af hver 1.000 indbygger i Sorø Kommune, mens tallet var 3,9 i Faxe og landsdækkende 3,7.

Og der blev slået hårdest på tæven og begået flest voldelige overgreb i Lolland Kommune med 8,2 voldstilfælde pr. 1.000 borgere.

Et andet faremoment er, at man kan komme til skade i trafikken.

Der blev i Sorø Kommune i 2017 registreret 2,3 færdselsuheld pr. 1.000 indregistrerede biler i kommunen.

Samme tal var i Faxe Kommune 1,5 og i hele landet var der i gennemsnit 1,2 færdselsuheld pr. 1.000 biler.

Og allerfarligst var Jammerbugt Kommune med 4,4 færdselsuheld.

Man skal ikke længere væk end til nabokommunen Stevns, for at finde et af de sikreste steder at bo.

Målt fra den positive ende indtager Stevns således en delt sjette-plads, kun overgået af nummer 1 - Læsø - og kommunerne Samsø, Ærø, Frederiksberg og Gladsaxe.

Net-artiklen her er en meget let redigeret version af en artikel, der blev bragt i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge fredag 13. juli, og som bringes i Sjællandske Næstved mandag 16. juli.

Du kan købe adgang til at læse resten af dagens avis på linket her: sn.dk/kobeavis

Det koster en 20'er for en dags-adgang.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk