25. juni 2019
Ryttere fra Ildhesten giver opvisning før slaget genopføres med krigere fra Ringsted Middelalderforening Del Gratia
gallery icon

Se billedserie

Ryttere fra Ildhesten giver opvisning før slaget genopføres med krigere fra Ringsted Middelalderforening Del Gratia
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dannebrog daler ned i Karise på lørdag klokken 17

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dannebrog daler ned i Karise på lørdag klokken 17
Faxe - 11. juni 2019 kl. 11:19
Af Nikolaj Rasch Skou
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

800 års dagen for Dannebrogs fald fra himlen ved slaget i Lyndanisse 15. juni 1219 markeres i Karise med en kæmpestor farverig fejring hele dagen.

Baggrunden er naturligvis B.S. Ingemanns genfortælling af sagnet om slaget, hvor Kong Valdemar 2. Sejrs korsriddere sejrede ved Lyndanisse nær Tallin, hvorefter Dannebrog dalede ned fra himlen og blev grebet af Karl af Rise, borgherre til Karisegård, der også skulle have givet navn til Karise, som oprindeligt kaldtes Kalweris.

Festen indledes 11. juni klokken 19 i Kulturhuset Leopold, hvor Kulturgruppen Fru Marthe har hyret historikeren Kåre Johannessens (ham fra TV Øst) til at holde foredraget »Dannebrog - en 800-årig klassiker!«, der vil blotlægge den usentimentale redegørelse om myter og fakta omkring vores kære flag, der i vores tid utvivlsomt er symbol på 'det danske', og det er det absolut ældste nationalflag i hele verden, der stadig er i brug.

Prisen for foredraget er 135 kroner med kaffe og kage, og billetterne sælges på Place2book.com.

- Det er faktisk det eneste, der koster penge. Resten arrangerer vi for de store flotte sponsorater, vi har fået. Der er 67.000 kroner fra Stevns Brands Fond, 30.000 kroner fra Faxe Kommune, og så giver byens forretningsdrivende også et tilskud, fortæller Henning Christensen fra Kulturgruppen Fru Marthe, der sammen med Karise Håndværker- og Borgerforening, De danske Forsvarsbrødre og Danmarks-Samfundet har dannet en arbejdsgruppe bag Dannebrogs fejring i Karise.

15. juni begynder med en flaggudstjeneste i Karise Kirke klokken 9, hvor den fromme Fru Marthes kammer findes over koret.

Herfra er der faneprocesion med musik til Karise Højskole, hvor erhvervs- og kulturudvalgets formand René Tuekær og Niels Ole Kajhøj fra Danmarks-Samfundet taler fra klokken 11.

Klokken 11.30 fortsætter procession til »Middelalderbyen«, der opbygges med telte på det grønne areal ved Karise Hallen, og her kan man opleve Middelalderkoret Aventura og folkemusikgruppen Almune.

Der kan købes middelalderbuffet, der vil blive undervist i bueskydning for børn og fremvist gamle håndværk.

Der er rollespil og gamle lege, og ryttere fra Ildhesten giver opvisning i rustninger på hesteryg, og klokken 16.30 levendegøres slaget ved Lyndanisse i 1219 anført af krigere fra Ringsted Middelalderforening Dei Gratia.

- De får brug alle de mennesker, der vil møde op og deltage med skolde og sværd af pap. Man er også velkommen til at klæde sig i middelaldertøj, og så sætter vi vores lid til vejret, når Aversi Faldskærms Club efter planen ved 17-tiden vil lade Dannebrog dale ned fra himlen, så det kan gribes på slagmarken af Karl af Rise, siger Henning Christensen.

Allerede torsdag den 13. juni ved 14.30-tiden ankommer cykelløbet Dannebrog Cykelstafet til Karise efter 80 kilometer på landevejen fra Korsør.

Der overnattes i Karise til 14. juni, hvor der køres videre til Roskilde, og så ender stafetten i København 15. juni cirka klokken 13, hvor Prins Joachim hejser Dannebrog på Rådhuspladsen.

Alle kan tilmelde sig cykelstafetten, der arrangeres af DGI, Danmarks-Samfundet, Sydslesvigs Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Man er velkommen til at køre med på en eller flere af de i alt seks etaper, der udgår fra den tyske by Husum.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / SJÆLLANDSKE / HASLEV-FAXE POSTEN
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 7.00 og 15. BREAKING-nyheder udsendes efter behov
* skal udfyldes
Ønsker at modtage: *
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk