Tirsdag den 4. september 2018 klokken 19 kan du møde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der vil besvare spørgsmål fra alle, når han har givet sit syn på den aktuelle politiske situation.
Tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne, og der serveres kaffe og kage i pausen.
- Det betyder rigtig meget for os, at vores partiformand viser sin støtte hos os. Vi kæmpede for, at han skulle komme til Faxe Kommune i forbindelse med kommunalvalget, det nåede han ikke, så besøget er nok opfølgningen på det, siger formanden for Dansk Folkeparti Faxes lokalforening, Pia Backquist, der ikke har hørt noget om valgrygter som mulig baggrund for den turne rundt i landet, Kristian Thulesen Dahl netop nu er i gang med.
Pia Backquist forventer, at der bliver fuldt hus på Rønnede Kro, som der også var i teaterbygningen i Køge.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her