25. september 2018
Foto: Cecilie Hänsch
gallery icon

Se billedserie

Foto: Cecilie Hänsch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelryttere skal selv kunne smøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelryttere skal selv kunne smøre
Faxe - 08. marts 2018 kl. 09:23
Af Cecilie Hänsch
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden begyndelsen af november har en flok kvinder trampet i pedalerne på spinning-cyklerne i Fit & Sund på Grønlandsgade i Haslev.

Det har et fælles mål. At deltage i cykelløbet Tøserunden til sommer - og gerne være blandt den hurtigste tredjedel.

Men det er ikke nok at kunne få pulsen op, hvis man vil skifte spinning-cyklen ud med en landevejs-cykel, så skal man også kunne skifte dæk og have styr på, hvordan cyklen skal passes, når man kommer hjem efter en godt mudret tur i regnvejr.

- Så jeg spurgte Søren, om han ikke ville vise os, hvordan, forklarer træner Jeanet Lindholm.

I værkstedet hos Fri Bike Shop Haslev er det Peder Riemer, der forklarer, hvordan man bedst passer på sin cykel, så den kan holde til mange kilometer på landevejene.

- Så spuler I den af med haveslangen ude i indkørslen og lader den lige tørre lidt. Og så kommer alt det sjove. Med det ene produkt, der skal på kæden, det andet, der holder stellet rent - og husk nu; hvis din cykel har skivebremser, så skal de dækkes til, så de ikke får noget af plejeproduktet på, tilføjer han.

- Formålet med at pleje cyklen er at holde den ren, sørge for at den ikke ruster - og at der ikke går skidt i tandhjulene, forklarer Peder Riemer.

Blandt tilhørerne lytter Charlotte Søgaard og Mette Jensen koncentreret.

De er begge med på Tøserunde-holdet for første gang.

- Min svigerinde lokkede mig med til Medieløbet i september, og så begyndte jeg til træning i november. Nu er jeg bidt, så jeg træner også lidt ekstra ved siden af, fortæller Mette Jensen.

- Og så har jeg det altså bedst med et træningsmål, så holdet her er lige for mig, siger Mette Jensen.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og Sjællandke Næstved lørdag 3. marts.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink

Det koster 20 kroner for en dags-adgang.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk