{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
Tomas Legarth glæder sig over, at flertalsgruppen vil fortsætte samarbejdet med Business Faxe i fremtiden.Foto: Morten Chas Overgaard
Tomas Legarth glæder sig over, at flertalsgruppen vil fortsætte samarbejdet med Business Faxe i fremtiden.Foto: Morten Chas Overgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Business Faxe nu uden »Copenhagen«?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Business Faxe nu uden »Copenhagen«?
Faxe - 12. januar 2018 kl. 11:16
Af Morten Chas Overgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er politikerne så småt trukket i arbejdstøjet, og det betyder, at der skal gøres alvor af den konstitueringsaftale, som flertalsgruppen bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Borgerlisten og Liberal Alliance har indgået.

Et af punkterne går ud på, at flertalsgruppen vil have Business Faxe Copenhagen til at skifte navn, men Business Faxe Copenhagen er privat forening, og derfor er det slet ikke byrådets bord at bestemme navnet. Det betyder dog ikke, at der ikke er et navneskifte på vej i erhvervsorganisationen.

- At skifte navn er ikke noget, man 'bare' gør, for det skal vedtages på en generalforsamling, men vi er fuldstændig åbne overfor dialog med kommunen. Faxe Kommune er vores største samarbejdspartner, og jeg er overbevist om, at vi kan finde en pragmatisk løsning, siger direktør i Business Faxe Copenhagen, Tomas Legarth.

Politikerne bag konstitueringsaftalen vil gå i dialog med Business Faxe Copenhagen for at finde et nyt navn, og de vil som minimum have »Copenhagen« strøget fra navnet.

Tomas Legarth forstår godt, hvorfor nogle synes, at det udskældte »efternavn« ikke passer ind, men han peger samtidig på, at det giver god mening i international sammenhæng.

- Copenhagen giver god mening, men ikke lokalt. Samarbejdet med Grater Copenhagen som platform er rigtig vigtigt, men der er mange virksomheder, der har et brand lokalt og et andet brandt i international sammenhæng, så det skal vi nok få løst, siger han.

Borgmester Ole Vive (V) ser positivt på et fortsat samarbejde med erhvervsorganisationen, og han er også åben for dialog om en løsning på navnet.

- Vi synes ikke, at »Copenhagen« passer ind, for Business Faxe er primært til for det lokale erhvervsliv. Det kunne selvfølgelig være super dejligt, hvis de kan evne at tiltrække internationale kræfter, men jeg vil gerne se et oplæg, før jeg tager stilling til, om man kan beholde »Copenhagen« i international sammenhæng, siger han.

I konstitueringsaftalen bekræfter politikerne også, at man fortsætter samarbejdet med Business Faxe. Erhvervsorganisationen skal dog have nogle klare, konkrete mål, som de kan evalueres på, når der er gået et år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk