5. juli 2020
Kristian Nielsen, der er U6 og U7-træner i Faxe BK er helt tryg ved den nuværende situation, hvor man har fået spilerne tilbage på træningsbanen. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Kristian Nielsen, der er U6 og U7-træner i Faxe BK er helt tryg ved den nuværende situation, hvor man har fået spilerne tilbage på træningsbanen. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn forstår afstande og gruppetræning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn forstår afstande og gruppetræning
Opdateret 24. maj 2020 kl. 16:22
Faxe - 24. maj 2020 kl. 12:05
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldens comeback på træningsbanerne rejser en lang række spørgsmål, men i Faxe BK er det mest af alt glæden over at være tilbage, der fylder bevidstheden.

Mens trænerne er i gang med at stille de sidste kegler op til dagens træning skal snørebåndene lige bindes forsvarligt, så man ikke falder i dem, når der skal sparkes på mål.

I første omgang er purken selv i stand til at binde sine fodboldstøvler, men ved nærmere eftertanke bliver der alligevel brug for hjælp, og derfor hidkaldes Kristian Simonsen.

Han træner Faxe BKs U6 og U7-hold, men i dag er han blot med som hjælpetræner på årgangen over.

Han får behændigt klargjort knægtens støvler, så de er godkendt til brug. Af sted med sig, og over stok og sten det går.

Efter den for en fodboldspiller obligatoriske opvarmningstur rundt om banen er det tid til at sparke på mål.

Drengene stiller sig i kø, men alle formaninger om afstande er glemt på et splitsekund, og så må holdets træner indskærpe over for de fodboldkåde knægte, at de altså skal holde afstand, når de står i kø for at komme til at sparke på mål.

Kristian Nielsen har tid til at stå og iagttage sin trænerkollegas ihærdige forsøg at holde styr på de glade drenge, og han er ret fortrøstningsfuld i forhold til at komme i gang igen med fodboldtræningen.

- Jeg tror vi alle har savnet træningen, og jeg mener ikke, at vi bør være bekymrede over, at drengene nu skal til at træne med lov til at spille kamp under træningen. Vi har taget alle de forholdsregler, som vi kan her i klubben, så indtrykket er helt klart, at vi kan få det her til at lykkes rigtig godt, siger Kristian Nielsen.

Ungdomstræneren føler sig godt klædt på til at komme i gang med at træne sit eget hold igen.

- Jeg føler mig helt tryg ved at skulle træne nu, og det begynder også at minde meget om almindelig træning. Vi skal stadig træne i mindre faste grupper, men vi har nu så stor fleksibilitet, at jeg personligt føler mig helt tryg ved situationen, og jeg ved, at de andre trænere har det på samme måde, siger Kristian Nielsen.

Priviligeret timing
Kristian Nielsen roser spillerne for deres evne til at træne i mindre grupper, og han er ikke i tvivl om, hvor han skal adressere taknemmelighed til.

- Vi er så priviligerede, at vi starter op med fodboldtræningen et godt stykke tid efter, at de mindste er begyndt i skole. De er blevet vænnet til at arbejde i mindre grupper, så de er helt med på, hvad der skal ske. Hvis de var begyndt på fodboldtræningen samtidig, havde vi haft en alvorlig udfordring med at holde styr på dem, men nu er de helt med på konceptet, roser Kristian Nielsen.

Alt imens har spillerne på den bagvedliggende bane fundet ud af det der med afstandsbedømmelse. De holder nemlig god afstand til hinanden i køen, og nu behøver deres træner ikke sige noget som helst. De gør det bare af sig selv.

De yngste må vente
Mens Kristian Nielsens egne spillere på U6 og U7 kan se frem til at genoptage træningen i den kommende uge, så venter man i Faxe BK med at byde velkommen til et nyt U5-hold.

- De skulle egentlig have været i gang her i foråret, men det har vi valgt at skubbe til efter sommerferien. I den alder handler det også om, at vi skal have forældrene med på banen, og det er ikke muligt lige nu, siger Kristian Nielsen.

Han understreger dog, at alt stort set kører som normalt, og alle spillere har givet udtryk for, at de er trygge ved situationen.

- Det er ikke kun trænerene, der har givet udtryk for, at de er trygge ved situationen her i klubben. Det samme er heldigvis tilfældet for spillerne, siger Kristian Nielsen, imens der bliver jublet over en scoring i baggrunden.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk